Merkel: Nej til loft på 160.000 flygtninge

Den tyske forbundskansler støtter idéen om en mere fair fordeling af flygtninge mellem EUs medlemslande, Men Angela Merkel mener ikke, det giver mening at sætte grænsen ved 160.000 flygtninge.

Den tyske kansler Angela Merkel. AFP PHOTO / JOHN MACDOUGALL
Den tyske kansler Angela Merkel. AFP PHOTO / JOHN MACDOUGALL

Det er fint med en mere fair fordeling af flygtninge mellem EUs medlemslande. Men grænsen for, hvor mange der skal fordeles, bør ikke fastsættes ved 160.000 flygtninge, sådan som EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har foreslået.

Sådan lyder det fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, efter at Jean-Claude Juncker præsenterede sit udspil til en flygtningeplan onsdag.

»Vi kan ikke bare fastsætte et loft og sige, at vi er ligeglade med resten,« siger Merkel ifølge det tyske medie thelocal.de under en tale i det tyske parlament i Berlin.

Hun understreger samtidig, at der er behov for en bindende aftale om en fair fordeling af flygtninge mellem EUs medlemslande.

Tyskland er uden sammenligning det land i Europa, der har taget imod flest asylansøgere, og landet forventer at modtage op mod 800.000 asylansøgere i år.

Ifølge Merkel er flygtninge ikke kun en udgift for tyskerne. Tyskland kan nemlig profitere af de mange tilrejsende, hvis de bliver ordentligt integreret, lyder det:

»Vi skal lære af vores erfaringer fra 60erne, da vi inviterede gæstearbejdere (fra Tyrkiet, red.) og sørge for, at integrationen får den højeste prioritet,« siger forbundskansleren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.