Merkel advarer Cameron mod at forlade EU

Storbritannien skal samarbejde med de øvrige EU-lande, når EU budget senere på måneden skal forhandles, mener den tyske kansler. Embedsmænd frygter, at landet er på vej til at vende ryggen til EU.

Frem for at gå sine egne veje, bør Storbritannien stå sammen med Tyskland og de resterende EU-lande, når EU senere på måneden skal forhandle budget.

Det er den tyske kansler, Angela Merkels, opfordring til den britiske premierminister, David Cameron, og hun advarer ligeledes mod at vende EU ryggen, skriver Reuters.

De to mægtige ledere mødtes i London onsdag, hvor de skulle forsøge at nå til enighed om det billionstore budget for EU, som kan være med til blokere aftaler. Frygten er, at briterne glider længere og længere væk fra de øvrige nationer i unionen, fordi Cameron har truet med at nedlægge veto mod budgettet og dermed spænder ben for en gennemførelse, hvis det ikke er i britisk interesse.

Selv om Cameron er for, at landet skal fortsætte samarbejdet i EU, er tyske embedsmænd bekymrede for den afstemning, som fandt sted i sidste uge i det engelske parlament. Her stemte Camerons egne partifæller mod deres leder og for nedskæringer i forhold til EU-budgettet. En afgørelse, der i sidste ende kan betyde et skridt længere væk fra EU.

Og bekymringen er reelt, for ifølge Merkel er det svært at forestille sig et EU uden Storbritannien, som er verdens sjettestørste økonomi med halvdelen af sin handel inden for EU.

- Jeg tror, man kan være meget glad på en ø, men at være alene i verden gør ikke én gladere, lød det fra Merkel.

Cameron ønsker, at Storbritanniens rolle i EU bliver genforhandlet, men en for skarp retorik, som dog ville vække glæde hos de euroskeptiske britiske vælgere og de konservative politikere, kan være med til at hidse de europæiske naboer op.

Alligevel anerkender Camerons tyske modstykke, at den nationale mening ikke kan eller skal lægges helt til side, når EUs budget skal forhandles.

- Vi skal altid gøre noget, som er i tråd med den offentlige holdning hjemme, sagde Merkel, men tilføjede dog også vigtigheden af samarbejdet.

- På trods af vores forskelle, er det vigtigt for mig, at Storbritannien og Tyskland arbejder sammen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.