Mere svindler end Schindler

Den bevægende og utrolige historie om politichefen i den italienske havneby Fiume, der reddede byens jøder, har vist sig at være netop det: Utrolig.

Politiofficeren Giovanni Palatucci (th.) har fået tilnavnet »Italiens Schindler« og skulle ifølge historien også have reddet tusindvis af jøder. Nu viser det sig, at han snarere gjorde det modsatte.
Politiofficeren Giovanni Palatucci (th.) har fået tilnavnet »Italiens Schindler« og skulle ifølge historien også have reddet tusindvis af jøder. Nu viser det sig, at han snarere gjorde det modsatte.

Han er blevet kaldt »Italiens Schindler« og er blevet tillagt æren for at have reddet 5.000 jøders liv under Holocaust.

Giovanni Palatucci var under Anden Verdenskrig italiensk politiofficer i havnebyen Fiume, og han er efterfølgende blevet æret både i Israel, i New York og hjemme i Italien, hvor gader og pladser er blevet opkaldt efter ham. I Vatikanet anses han for en helgen.

Men i disse dage fjernes beretningen om hans heltemodige bedrifter fra Washingtons Holocaust Memorial, fordi forskerne har fået forelagt nye beviser, der snarere synes at antyde, at Palatucci var kollaboratør og dybt involveret i deportationen af jøder til Auschwitz.

Et brev til museets direktør fra Centro Primo Levi ved Center for Jewish Studies i New York gør gældende, at et forskerpanel bestående af op mod en snes eksperter har gennemgået næsten 700 originale dokumenter. Konklusionen er, at Palatucci gennem seks år var »en villig administrator af racelovene, og at han, efter at have aflagt ed til Mussolinis Sociale Republik, samarbejdede med nazisterne.«

I brevet hedder det videre, at hverken italienske eller tyske optegnelser har givet nogen som helst beviser for, at han hjalp jøder under krigen, ligesom den første omtale af en sådan rolle først dukkede op i 1952. Tværtimod mente forskerne snarere at kunne konkludere, at Giovanni Palatucci havde hjulpet tyskerne med at identificere jøder, som kunne deporteres.

De fleste endte i Auschwitz

Forskerne har kunnet gøre de nye fund, fordi der de senere år har været bedre adgang til arkiver i den del af Kroatien, der dengang hørte til Italien. Målet for deres forskning var angiveligt at forstå den rolle, som byen Fiume havde som ophavssted for den type fascisme, der bragte Mussolini til magten. Det var kun en slags biprodukt, at de stødte på en række dokumenter, der underminerede fortællingen om Palatuccis uegennyttige heltemod.

Det er ellers en fortælling, der har været gengivet i talrige artikler og bøger samt en TV-film. Og Israels Holocaust-center, Yad Vashem, udnævnte ham i 1990 til en af »de retfærdige blandt nationer« – en æresliste over dem, der hjalp jøder under krigen.

Giovanni Palatucci har fået æren for at have reddet tusindvis af jøder i årene mellem 1940 og 1944, da han var ansat ved politiet i Fiume – en havneby ved Adriaterhavet, der blev regnet for det første symbol på Italiens nye »Fascistiske Imperium.« Byen hedder i dag Rijeka og er en del af Kroatien.

Da nazisterne besatte byen i 1943, skulle Palatucci ifølge den oprindelige historie have tilintetgjort optegnelser, så tyskerne ikke var i stand til at sende tusindvis af jøder til koncentrationslejrene.

Men ifølge Natalia Indrimi, der er administrerende direktør på Primo Levi Centret, har forskerne i de senere år fået adgang til de ganske få optegnelser i Rijekas byarkiv. Og der fandt de beviser for, at Fiume kun rummede omkring 500 jøder i 1943, og at det store flertal af disse – 412 eller svarende til 80 procent – endte i Auschwitz.

De historiske optegnelser om Palatucci viser, at han snarere end at have fungeret som politichef var en slags vicekommitteret med ansvar for gennemførelsen af racelovene, hvilket han gjorde med entusiasme.

»Der er ingen tvivl om, at historierne om Palatucci er ren opdigtning,« siger Liliana Picciotto, der gennem 20 år har opbygget en database over alle de 8.500 jøder, som blev deporteret fra Italien.

Ville fortælle positive historier

I 1944 var Palatucci en af syv embedsmænd, der blev anklaget for underslæb og forræderi ved en tysk domstol. Han blev sendt til kz-lejren Dachau, hvor han døde i en alder af 35 år.

»Om noget repræsenterer Giovanni Palatucci den tavshed, selvretfærdighed og føjelighed, der prægede mange af de unge, italienske officerer, som entusiastisk fulgte Mussolini i dennes sidste tid,« siger dr. Indrimi i sit brev til museet i Washington.

Alexander Stille, der er professor ved Colombia School of Journalism, siger, at Palatuccis historie er et resultat af tre institutioner, der alle har haft en interesse i at fremstille en tilsyneladende heroisk historie.

»Den italienske regering var opsat på at rehabilitere sig og vise, at de var bedre og mere humane end nazisterne,« siger han.

»Den katolske kirke var også ivrig efter at videregive en positiv historie om kirkens rolle under krigen, og staten Israel var indstillet på at fremme forestillingen om retskafne ikke-jøder og fortælle historier om almindelige mennesker, der reddede jøder.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.