Mens du sov: Kæmpe havvindmøllepark skal opføres i USA

USA's hidtil største havvindmøllepark har fået grønt lys, Mexicos præsident er klar til at møde den nye amerikanske præsident trods USAs planer om en grænsemur, og så har myndighederne i Kuwait onsdag henrettet syv personer. Få overblik over nattens nyheder her.

USA's hidtil største havvindmøllepark har fået grønt lys. 50.000 hjem kan fremover få strøm leveret af møller.. Arkivfoto.
USA's hidtil største havvindmøllepark har fået grønt lys. 50.000 hjem kan fremover få strøm leveret af møller.. Arkivfoto.

USA bygger stor havvindmøllepark ud for New York

USA's hidtil største havvindmøllepark har fået grønt lys. 50.000 hjem kan fremover få strøm leveret af møller.

Der er blevet givet grønt lys til opførelsen af den største amerikanske havvindmøllepark nogensinde, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at de lokale myndigheder onsdag har godkendt den omfattende plan.

Parken bliver placeret i nærheden af Long Island og vil kunne forsyne 50.000 amerikanske hjem.

Opførelsen af vindmølleparken vil tidligst starte i 2019, hvor der vil blive bygget 15 turbiner med en kapacitet på 90 megawatt.

South Fork Wind Farm, som parken kommer til at hedde, vil blive placeret 50 kilometer sydøst for Long Island, hvor New York-bydelene Queens og Brooklyn ligger.

New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, der fremlagde planen for vindmølleparken sammen med Long Island Power Authority, siger, at møllerne ikke vil kunne ses fra fastlandet på Long Island.

Det er endnu ikke bestemt, hvilket firma der skal levere vindmøllerne til projektet, men projektoperatørerne mener, at det første strøm kan leveres fra parken allerede i 2022.

South Fork bliver den kun anden havvindmøllepark i USA. Den første park, der blev taget i brug i december, ligger ved Rhode Island i den nordøstlige del af USA.

Med sine fem turbiner, der er produceret af det franske GE Renewable Energy, leverer havvindmølleparken strøm til 17.000 hjem i området omkring New England.

/ritzau/AFP

Præsident Peña Nieto er vred over præsident Donald Trumps dekret om opførelse af en mur ved Mexicos grænse.. Arkivfoto.
Præsident Peña Nieto er vred over præsident Donald Trumps dekret om opførelse af en mur ved Mexicos grænse.. Arkivfoto.

Mexicos præsident møder Trump trods planer om grænsemur

Præsident Peña Nieto er vred over præsident Donald Trumps dekret om opførelse af en mur ved Mexicos grænse.

Den mexicanske præsident, Enrique Peña Nieto, siger onsdag aften lokal tid, at han fordømmer USA's præsident, Donald Trump, og amerikanernes plan om at bygge en mur mellem USA og Mexico.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeg fordømmer USA's beslutning om at fortsætte opførelsen af en mur, der har adskilt os i stedet for at forene os, siger præsidenten ifølge AFP.

Han oplyser dog på samme tid, at han stadig har planer om at gennemføre et planlagt møde med den amerikanske præsident.

Oppositionspartier i Mexico opfordrer ellers præsidenten til at aflyse sit møde med Trump, der skal finde sted tirsdag i næste uge.

Donald Trump onsdag underskrev onsdag et dekret om byggeriet af den omstridte mur langs grænsen til Mexico.

Enrique Peña Nieto har tidligere været i stormvejr i sit hjemland, efter at han mødtes med Donald Trump under den amerikanske valgkamp.

Dengang mente kritikere, at Peña Nietos møde med rigmanden legitimerede Donald Trumps udsagn om mexicanere.

Rigmanden havde blandt andet sagt, at Mexico sender "voldtægtsmænd" over grænsen.

Den mexicanske præsident siger endnu en gang, at Mexico ikke vil betale for muren, som Donald Trump ellers har lovet.

- Mexico tror ikke på mure. Jeg har sagt det igen og igen. Vi vil ikke betale for nogen mur, siger Peña Nieto med henvisning til Donald Trumps valgløfte.

- Mexico yder og forlanger respekt som den selvstændige nation, vi er, siger præsidenten.

På samme tid siger den mexicanske præsident, at han har beordret 50 mexicanske konsuler i USA til at agere juridiske rådgivere angående migranters rettigheder.

- Vores fællesskab er ikke alene. Mexicos regering vil yde juridisk rådgivning, der vil garantere den beskyttelse, der bliver brug for, siger Peña Nieto.

/ritzau/

Den nye amerikanske regering vil fokusere på at udvise kriminelle indvandrere, siger republikaneren Paul Ryan. Arkivfoto.
Den nye amerikanske regering vil fokusere på at udvise kriminelle indvandrere, siger republikaneren Paul Ryan. Arkivfoto.

Paul Ryan beroliger indvandrere på jagt efter amerikansk drøm

Den nye amerikanske regering vil fokusere på at udvise kriminelle indvandrere, siger republikaneren Paul Ryan.

Den nye amerikanske præsident, republikaneren Donald Trump, vil ikke udvise indvandrere, der er kommet til landet ulovligt i jagten på "den amerikanske drøm".

Det siger den magtfulde republikaner Paul Ryan, der er formand for Repræsentanternes Hus, til MSNBC ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi fokuserer på fysisk at sikre grænsen, for at vi kan lukke dem, der kommer fra terroristlande for at gøre skade på os, ude, siger Paul Ryan.

Han tilføjer om de "papirløse" indvandrere, der er kommet til USA ulovligt med deres forældre, og som fik arbejdstilladelser af præsident Barack Obama:

- De skal ikke bekymre sig.

 

Washington Post skrev tidligere onsdag, at Det Hvide Hus forsøger at finde ud af, hvad man skal gøre ved programmet Daca, der blev indført af Barack Obama.

Daca giver papirløse indvandrere, der er kommet til USA som børn, en vis beskyttelse mod at blive deporteret. Desuden gav Obama midlertidige arbejdstilladelser til papirløse indvandrere.

Men Trump har under valgkampen lovet at sløjfe Daca. Noget der altså ifølge Ryan ikke kommer til at blive et fokus for USA's nye regering.

Den nye præsident har slået hårdt ned på indvandring i sine første dage - noget han lovede at gøre under den amerikanske valgkamp.

Det Hvide Hus oplyste onsdag, at man vil opføre en mur mod Mexico for at stoppe import af ulovlige stoffer og ulovlig indvandring.

- Den hidtil usete stigning i ulovlige migranter fra Mellemamerika skader både Mexico og USA, sagde Trump ifølge Reuters.

Trump underskrev onsdag en ordre om, at byer og delstater, der huser mange indvandrere uden opholdstilladelse, og som ikke samarbejder med føderale myndigheder om indsatser mod ulovlig indvandring, vil miste støtte fra de føderale kasser.

/ritzau/

Solopgang i den nord-østlige del af Kuwait City i Kuwait. Arkivfoto.
Solopgang i den nord-østlige del af Kuwait City i Kuwait. Arkivfoto.

Kuwait henretter syv personer ved hængning

Blandt de henrettede er et medlem af den royale familie. Han er dømt for at have slået et familiemedlem ihjel.

Myndighederne i Kuwait har onsdag hængt syv personer, skriver nyhedsbureauet AFP.

Blandt de hængte er et medlem af den regerende familie i landet samt en kvinde, der ifølge de lokale myndigheder skulle have brændt 57 personer ihjel ved et bryllup.

De tre kvinder og fire mænd er de første, der er blevet henrettet i golfstaten siden 2013.

To af personerne stammer fra Kuwait, to er fra Egypten, og én er fra henholdsvis Bangladesh, Filippinerne og Etiopien, skriver den offentlige anklager i en erklæring.

Sheikh Faisal Abdullah Al-Sabah, der er den første royale, der bliver henrettet i Emiraterne, blev dømt til hængning for at have skuddræbt sin fætter tilbage i 2010.

Nusra al-Enezi, der er den kvindelige henrettede fra Kuwait, blev dømt for at have sat ild til et bryllupstelt under et bryllup i 2009.

Enezi skulle have kastet benzin over teltet, inden hun antændte det.

Motivet til ildspåsættelsen menes at være hævn, efter at hendes daværende mand havde fået en ny kone.

I alt 57 personer omkom i branden - deriblandt mange kvinder og børn.

Bryllupstragedien beskrives som en af de værste hændelser i Kuwaits kriminalhistorie.

Amnesty International kalder henrettelserne for "chokerende og dybt foruroligende".

- Ved at genoptage henrettelser har Kuwaits myndigheder bevist en ondskabsfuld modvilje mod retten til at leve. Samtidig har de signaleret en svækkelse af menneskerettighederne, siger Samah Hadid fra Amnesty International.

Amnesty International har bedt Kuwait om at genoverveje afskaffelsen af dødsstraffen.

Kuwait har henrettet 74 mænd og seks kvinder, siden dødsstraffen blev indført i 60'erne. De fleste af de henrettede har været dømt for mord eller narkotikasmugling.

Der sidder omkring 50 personer på dødsgangen i Kuwait for øjeblikket.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.