McCain kritiserer Osama-film for at retfærdiggøre tortur

En ny film om jagten på Osama bin Laden får kritik af tre senatorer, heriblandt John McCain. Ifølge kritikerne antyder filmen, at tortur var medvirkende til at finde frem til den eftersøgte al-Qaeda-leder.

Filmen om jagten på Osama Bin Laden »Zero Dark Thirty« møder kritik fra amerikanske senatorer, heriblandt John McCain.
Filmen om jagten på Osama Bin Laden »Zero Dark Thirty« møder kritik fra amerikanske senatorer, heriblandt John McCain.

Tidligere amerikansk præsidentkandidat og nuværende senator i Arizona, John McCain, kritiserer sammen med to andre senatorer filmen »Zero Dark Thirty« for at antyde, at tortur var med til at komme på sporet af Osama bin Laden, som blev dræbt af amerikanske sikkerhedsstyrker i 2011.

Filminstruktør Katryn Bigelow, som i 2009 vandt seks Oscars for krigsdramaet »The Hurt Locker« står bag filmen, som får premiere i Danmark i begyndelsen af 2013. Ifølge de tre senatorer »foreviger filmen myten om, at tortur er effektivt«. Det skriver BBC.

Senatorerne John McCain, Dianne Feinstein og Carl Levin har sendt et kritisk brev til Michael Lynton, administrerende direktør hos Sony Pictures. I brevet beskylder de filmen for at være »stærkt unøjagtig og misvisende.«

Publikum vil tro filmen

Ifølge instruktør Kathryn Bigelow selv skildrer filmen »en afveksling mellem kontroversielle fremgangsmåder og intelligente metoder«. Bigelow og filmens manuskriptforfatter Mark Boal mener, at ingen konkret metode var udslagsgivende i jagten på Osama Bin Laden.

Men de kritiske senatorer skriver i brevet til Michael Lynton, at Sony og Michael Lynton har en forpligtelse til at ændre filmen:

»Det grundlæggende problem er, at de folk som ser »Zero Dark Thirty« vil tro, at de begivenheder, man ser i filmen, er faktuelle. Derfor har filmen potentiale for at påvirke holdningen i offentligheden på en forstyrrende og misvisende måde,« skriver senatorerne.

Ifølge senatorerne har brugen af tortur i kampen mod terrorisme tilført alvorlige skader mod amerikanske værdier og status, som ikke kan berettiges eller udslettes.

»Jeg har set filmen, og jeg kan sige dig, at der er ingen tvivl om, at det indtryk du får fra filmen er, at waterboarding var med til at frembringe information ... det var medvirkende. Filmen giver helt sikkert det indtryk, at denne behandling af anholdte på en eller anden måde er berettiget,« siger John McCain, som derfor ønsker, at filmens bagmænd vil melde ud, at torturgengivelserne ikke er faktuelle.

Film har tidligere skabt ballade

Det er ikke første gang, at Katryn Bigelows film om jagten på Osama Bin Laden »Zero Dark Thirty« kommer i stormvejr. Det skete inden den overhovedet fik amerikansk premiere.

Tidligere i år blev filmen beskyldt for at fungere som propaganda i Barack Obamas kampagne for at blive genvalgt som præsident. Efterfølgende blev filmens premiere udskudt til efter præsidentvalget i november.

Filmens manuskriptforfatter Mark Boal er desuden blevet beskyldt for at blive bevilliget adgang til fortrolig information, men det nægtede han.

»Zero Dark Thirty« fik premiere 18. december i USA, mens vi i Danmark må vente med at se den omdiskuterede film til 7. februar.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.