Marokko har skidt nyt til Europa

FNs forsigtige generalsekretær har kvajet sig godt og grundigt under et besøg i Algeriet. Det sender rystelser gennem systemerne og kan sende nye flygtningestrømme mod Europa.

Ban Ki-moon. ARKIVFOTO.
Ban Ki-moon. ARKIVFOTO.

WASHINGTON: Ældre læsere kan godt finde atlasset frem. For en gammel krise er dukket op til overfladen og har sendt chokbølger gennem Marokko. Og det er ikke godt nyt for europæerne. For bliver marokkanerne først rigtigt sure, så kan de slække på kontrollen med flygtningestrømmen til EU, og så kan det pludselig myldre ind i Spanien med tusinder og atter tusinder af nye flygtninge fra Mellemøsten, som igen ville kunne bruge Marokko som springbræt ind i EU.

Yngre læsere kan ringe til deres forældre og få at vide, at den glemte konflikt foregår i et omstridt område, der hedder Vestsahara. Det ligger syd for Marokko, og aktørerne i konflikten er FN, Marokko og en frihedsbevægelse ved navn Polisario.

Marokko har for længst annekteret Vestsahara, der er rigt på råstoffer, og til gengæld har Polisario så i mere end 40 år kæmpet for at få området løsrevet fra Marokko og gjort det til et selvstændigt land. Det lykkedes i 1991 at inddæmme konflikten, og godt 80 FN-observatører befinder sig i Vestsahara for at sikre, at konflikten ikke eskalerer. Og det er lykkedes, for FN er gode til at sylte konflikter.

Generalsekretæren hidser kongen op

Altså lige indtil forleden, da FNs generalsekretær, Ban Ki-Moon, var på besøg i nabolandet Algeriet og besøgte lejre for flygtninge fra Vestsahara. FNs generalsekretær, som normalt er forsigtig med at udtale sig om noget som helst – og da især noget, der kan virke stødende – blev af en eller årsag grebet af situationen, da han var i flygtningelejrene. Han kaldte Marokko en besættelsesmagt. Og denne markante udtalelse løb som en steppebrand gennem Algeriet og nåede kongepaladset i Rabat, inden nogen i FN-systemet kunne nå at råde bod på skaden.

Kongen lod gennem sin udenrigsminister generalsekretæren forstå, at han havde brudt alle regler ved at bruge dette udtryk.

Den første reaktion var, at Marokkos FN-ambassadør fik besked om at meddele FN, at godt 80 af deres udsendte skulle forlade Vestsahara og Marokko inden for tre dage. Den hastemæssige karakter af budskabet fik angiveligt FN-ambassadøren til at bruge sin mobiltelefon og sende en SMS til generalsekretæren. Dog med en tilføjelse, som gjorde det lidt mere usikkert, hvornår nedtællingen til de tre dage egentlig begyndte.

FNs Sikkerhedsråd blev derfor hasteindkaldt fredag for at rede trådene ud, men foreløbig er raseriet ikke dæmpet i kongepaladset, for Marokkos FN-ambassadør har fået besked hjemmefra om at lægge generalsekretæren på is. Ambassadøren svarer ikke på opringninger fra generalsekretæren, som på den anden side heller ikke har gjort mine til at trække sine udtalelser tilbage.

Kan ramme Europa som et kølleslag

Marokko ventes at gøre maksimalt ud af den tilspidsede situation. Ganske vist har Marokko trukket det internationale samfund rundt ved næsen siden 1991, for det var en del af aftalen, at der skulle gennemføres en folkeafstemning i Vestsahara om fremtiden for det fosfat- og mineralrige område – den skulle have været gennemført i 1992.

Siden har ingen hørt fra Marokko om denne folkeafstemning, og som tiden er gået, har alle glemt konflikten. Altså indtil generalsekretæren havde fået nok og sagde det, man ikke må sige: At Marokko er en besættelsesmagt, der har brudt alle internationale regler ved ovenikøbet af opføre en mur ned gennem Vestsahara for at holde områdets flygtninge i Algeriet væk.

En mur som er så bastant, at den blandt onde tunger i Washington hævdes at være den, som den republikanske mangemilliardær Donald Trump er blevet inspireret af, når han siger, at han vil bygge en stor mur på grænsen til Mexico.

Marokko truer nu også med at trække sit betydelige bidrag til FNs fredsbevarende operationer i Afrika tilbage, hvis ikke generalsekretæren trækker ordene tilbage.

Der er en bekymring for, at den marokkanske konges raseri kan ramme EU som et kølleslag, fordi Marokko i forvejen er gale over de fordelagtige aftaler, det er lykkedes Tyrkiet at få med EU i forbindelse med flygtningekrisen.

Kongen vil derfor bruge denne anledning til at lægge pres på både USA og EU for at få det maksimale ud af det – nemlig betydelige kontantbeløb som tak for, at Marokko gør noget ved flygtningesituationen. Men også en anerkendelse af, at løbet med Vestsahara er kørt, og at området tilhører Marokko.

Det sidste vil nok være sværere, men forsøget vil blive gjort.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.