Mange frygtes omkommet i årtiers værste vinterstorm i USA

Et gigantiske arktisk lavtryk, der var blevet trykket ned fra Canada, giver rekordlave temperaturer i flere amerikanske delstater. Mange frygtes omkommet i vinterstormvejret.

En storm af arktisk kulde har ramt midten af USA og sætter kulde-rekorder flere steder. I Chicago på billedet har man målt minus 18 grader, som dog føles betydeligt koldere på grund af vindens chillfaktor.
En storm af arktisk kulde har ramt midten af USA og sætter kulde-rekorder flere steder. I Chicago på billedet har man målt minus 18 grader, som dog føles betydeligt koldere på grund af vindens chillfaktor.

Det er mere end hundrede år siden, det har været så koldt i Chicago. Og i nabo-storbyen Indianapolis, Indiana, blev der mandag for første gang nogensinde erklæret »rød kode«-undtagelsestilstand, hvilket betyder, at al unødvendig udendørsaktivitet blev ikke bare frarådet, men direkte forbudt, skriver bt.dk.

Mange frygtes omkommet som følge af den historiske vinterstorm. Men egentlige tal er endnu ikke offentliggjort.

Den officielle temperatur i Chicagos lufthavn O’Hara blev søndag morgen målt til minus 27 grader celsius. Det er tre grader under den hidtidige rekord fra 1894.

Og i både Indianapolis og Chicago fik den stærke vind det til at føles som minus 50 grader celsius på grund af chillfaktoren. Det betyder, at huden fryser til is på få minutter.

Men uvejret, der var forårsaget af et gigantiske arktisk lavtryk, der var blevet trykket ned fra Canada, ramte ikke bare de »sædvanlige« midtvestlige amerikanske stater, der er vant til det kolde vejr og den meterdybe sne.

Således var det mandag koldere i Nashville, Atlanta og store dele af det nordlige Florida, end det var i Alaska - som til daglig er én af USAs koldeste stater. Ifølge avisen The Miami Herald spottede ornitologer fra solskinsstaten for første gang den normalt polarsøgende sneugle i Jacksonville. Gennemsnitstemperaturen i hele USA lå på minus ni grader.

Og selv om det var og stadig er koldt i Chicago og Indianapolis, så var det ikke det koldeste sted i det dybfrosne USA - langtfra.

I International Falls, Minnesota, blev der således søndag målt temperaturer helt ned til minus 31 grader fahrenheit - det vil sige godt minus 35 grader celsius. Og med den kolde vind føles det som minus 70 grader celsius.

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Ansigtet føles, som om det brænder,« sagde den sneskrabende Greg Smith til TV-stationen CNN.

Tusindvis af skoler fordelt på 22 stater er lukket på grund af kulden. Og mere end 5.000 flyafgange er siden søndag blevet aflyst. Og her er det igen Chicago, der med 1.700 aflysninger sætter sig på en af rekorderne.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.