Makedonien laver »en Tyrkiet«: Kræver penge og EU-medlemskab for flygtningestop

Makedonien har sat soldater ind og lukket grænsen for flygtningestrømmen fra Grækenland for at hjælpe Europa. Til gengæld vil det lille balkanland have kontant belønning og udsigt til EU-medlemskab.

Migranter og flygtninge forsøger at krydse en flod på deres vej til Makedonien fra flygtningelejren ved den græsk-makedonske grænse. Foto: Daniel Mihailescu
Migranter og flygtninge forsøger at krydse en flod på deres vej til Makedonien fra flygtningelejren ved den græsk-makedonske grænse. Foto: Daniel Mihailescu

BERLIN: Soldater der afviser flygtninge med fysisk tvang. Som EUs nye frontlinjestat tager Makedonien kontante midler i brug for at standse den strøm af flygtninge og migranter, der søger at krydse grænsen mellem Grækenland og Makedonien.

Mandag forlod flere tusinde den græske flygtningelejr Idomeni tæt på Makedonien og forsøgte at krydse grænsen via en nærliggende flod. Mindst tre angiveligt afghanske flygtninge druknede undervejs, før omtrent 2.000 flygtninge nåede frem til den makedonske grænse ved byen Gevgelija. Her blev de mødt af makedonske soldater og politi­betjente, der med hårdhændede metoder afviste dem og med magt forsøgte at sende dem tilbage til den græske flygtningelejr.

»Makedonien udfører EUs beskidte arbejde«, siger den makedonskfødte Nada Boškovska, der er professor i østeuropæisk historie ved universitetet i Zürich, til Berlingske. Derfor vil Østrig nu assistere Makedonien med at sikre grænsen til Grækenland.

»Forsvarsministeriet undersøger aktuelt, om vi kan hjælpe med tekniske apparater, eksempelvis med natkikkerter«, siger den østrigske forsvarsminister Hans Peter Doskozil til avisen Die Welt. Dermed reagerer Doskozil på den makedonske regerings stadigt mere højlydte ønsker om både finansiel støtte og udsigter til makedonsk EU-medlemskab som modydelse for landets indsats i flygtningekrisen.

Kontant belønning

Det er netop ønsket om kontant belønning, der skinner igennem i et nyligt interview med den makedonske præsident, Gjorge Ivanov.

»Det er ikke første gang, at Makedonien bliver ladt i stikken af EU. Vi kender det allerede! Da vi under Kosovo-krigen tog imod 360.000 flygtninge, var der ingen, der hjalp os. Derfor har vi nu reageret proaktivt, vores hær beskytter grænsen«, siger Ivanov til den tyske tabloidavis Bild.

»I flygtningekrisen betaler vi for EUs fejl, vi har allerede måttet betale 25 mio. euro af vores egne skattemidler. Vi har måttet erklære krisetilstand. Og hvad har vi fået af Europa? Intet. Ikke en cent. I stedet må vi som ikke-EU-land beskytte Europa mod et EU-land, nemlig Grækenland.«

Ikke mindst takket være en kontant håndsrækning fra ikke-EU-landet Makedonien, der i februar besluttede at lukke grænsen til Grækenland for afghanske flygtninge uden forudgående aftale med Athen, er strømmen af flygtninge med kurs mod Nordeuropa i de seneste uger aftaget gevaldigt.

I begyndelsen af marts lukkede Makedonian desuden grænsen for alle flygtninge. Det har blandt andet lettet det indenrigspolitiske pres på Tysklands kansler, Angela Merkel, der torsdag rejste til Bruxelles for at indgå en omstridt aftale med Tyrkiet om blandt andet udveksling af flygtninge mellem EU og Tyrkiet. Efter krav fra Erdogan er Tyrkiet blevet stillet både lettede visumregler, såvel som kontant betaling i form af seks mia. euro i udsigt.

EUs forhandlinger med Tyrkiet har styrket Makedoniens følelse af at blive ringeagtet af de øvrige europæiske stats- og regeringschefer.

»Siden uafhængigheden har Makedonien håbet på substantiel hjælp fra EU. Makedonien har følt sig tilsidesat i mere end tyve år. Landet har altid adlydt ordrer og har forsøgt at følge EUs krav. Men man er aldrig blevet belønnet.«, siger professor Nada Boškovska

Ladt i stikken af Europa

Tirsdag opfordrede den græske premierminister, Alexis Tsipras, flygtningene på grænsen til Makedonien til at forblive i de græske flygtningelejre, eftersom udsigterne til, at vestbalkan-landene genåbner deres grænser, er meget ringe.

»Vi vil samarbejde om at bringe jer til Europa på legal vis«, lød henvendelsen fra Tsipras.

Den slags udmeldinger støder dog ikke på stor tillid i makedonske regeringskredse, hvor der fortsat findes en reel indenrigspolitisk frygt for EUs manglende evne til at finde en koordineret løsning på flygtningeproblematikken.

»For Makedonien var flygtningestrømmen ikke et større problem, så længe flygtningestrømmen passerede mod Tyskland«, siger Nada Boškovska.

»Balkan-stater som Serbien og Makedonien er nu bange for, at hvis de lader flygtningene passere, så vil de blive efterladt med flygtninge i deres lande, hvis EU-lande som Kroatien eller Slovenien pludselig lukker grænsen. Det har Makedonien længe frygtet. «

Makedonsk kattelem

Under den nuværende regering kæmper Makedonien fortsat med korruptionsproblemer, der hindrer landets ønske om EU- og NATO-medlemskab.

I et portræt fra 2014 af den tidligere makedonske premierminister, Nikola Grujevski, beskriver den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung den tidligere makedonske premierministers bestræbelser på at forvandle den lille balkanstat til et »autoritært semidemokrati«. Noget tyder på, at flygtningekrisen kan blive en kattelem for Makedonien, der i en årrække har bevæget sig i en forkert politisk retning.

»Vestbalkan-ruten skal forblive lukket«, siger den østrigske forsvarsminister Hans Peter Doskozil til Die Welt og opfordrer ved samme lejlighed EU til at støtte Makedonien finansielt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.