Magtkamp i Egyptens gader i dag

Planlagte demonstrationer i dag for og imod forfatningsudspillet øger risikoen for sammenstød. Med kun fire dage til afstemningen er parterne på kollisionskurs, mens militæret nu også bringes tilbage på banen.

En kampvogn fra det egyptiske militær i stilling foran præsidentpaladset i Cairo.
En kampvogn fra det egyptiske militær i stilling foran præsidentpaladset i Cairo.
JERUSALEM: Situationen i Egypten er nu så anspændt, at der er god grund til at frygte det værste og stadig mindre grundlag for at håbe på det bedste.

Store demonstrationer for og imod det kontroversielle forfatningsudkast er i eftermiddag bebudet i Cairo og andre byer rundt om i Egypten. I udgangspunktet er demonstrationerne i hovedstaden planlagt i god afstand fra hinanden, men i den ophedede atmosfære virker risikoen for voldelige sammenstød overhængende. Allerede i nat forlød det via twitter-beskeder fra Tahrir-pladsen, at der blev kastet molotov-cocktails mod de opstillede telte og skudt med haglgeværer fra flere steder. Hvem, der står bag vides ikke.

Talsmanden for det Muslimske Broderskab, Mahmoud Ghozlan, siger, at oppositionen selvfølgelig kan fortsætte protesterne mod forfatningsafstemningen så længe, at de er fredelige:

- De kan vælge at boykotte, deltage eller sige nej. De kan gøre, hvad de vil. Det vigtige er, at det forbliver i en fredelig kontekst, hvor landets ro og sikkerhed bliver bevaret.

Håbet om det og en forhandlet, fredelig løsning på situationen svinder hurtigt. Der er kun fire dage til den planlagte forfatningsafstemning på lørdag, og både den islamistiske præsident, Mohamed Mursi, og hans politiske base i det Muslimske Broderskab virker fast besluttet på at holde fast i afstemningen.

På den anden side står oppositionen med revolutionære, sekulære og koptiske oppositionskræfter samt tidligere Mubarak-støtter. De siger, at en helt igennem islamistisk styret forfatningsgivende forsamling har hastet en tekst igennem, der ikke beskytter mindretal og kvinder, gør store indhug i ytringsfriheden, og som efterlader uklarheder og store huller, der er designet til at tillade et striks, religiøst fundamentalistisk regime og sikre Broderskabets kontrol.

- Den vej, Mohamed Mursi, går ud af nu skaber ingen mulighed for en national konsensus, siger Hamdeen Sabahy, en af de ledende oppositionskræfter. Han advarer mod, at en folkeafstemning og et ja til forfatningen på lørdag vil føre til mere uro.

- Den sprængfarlige situation i Egypten vil fortsætte. Det er helt sikkert, at denne forfatning leder os mod yderligere politisk polarisering, siger han ifølge Reuters.

Oppositionen er under hårdt pres og i tidsnød over for præsidenten og hans støtter, der henviser til, at de jo bare har sat en demokratisk proces i gang, hvor egypterne kan stemme nej, hvis de ønsker det. Det er tilsyneladende et slagkraftigt argument, men det skal ses i forhold til, at egypterne, inklusiv millioner af fattige og analfabeter, kun har haft to uger til at sætte sig ind i den juridiske tekst. Den islamistiske side satser tydeligvis på, at mange vil følge en anbefaling af forfatningen fremført af religiøse autoriteter.

Presset på oppositionskræfterne understreges også af, at de ledende personer og grupper endnu ikke har sagt, om de ønsker en boykot af afstemningen, eller at folk skal møde frem og stemme nej, hvis den bliver gennemført på lørdag som planlagt.

- Begge muligheder er uvelkomne, fordi de virkelig overhovedet ikke ønsker, at afstemningen skal finde sted, siger Lamia Kamel, der er talskvinde for den tidligere leder af den Arabiske Liga Amr Moussa, der tabte præsidentvalget efter længe at være set som en oplagt overgangsfigur.

Intet tyder på, at præsident Mursi har tænkt sig at bøje sig for kravet om at droppe forfatningsafstemningen. Tværtimod har han yderligere pustet til ilden ved at udstyre militæret med midlertidige, vidtgående magtbeføjelser, der minder om tiden under Mubarak-regimet. Blandt andet får hæren frem til afstemningsresulatatet lov til at anholde civile. Militæret er blevet anklaget for både udstrakt brug af tilfældige og hårde standretter og udstrakt brug af tortur mod fanger. Retten til at anholde civile har ført til flere blodige sammenstød i gaderne med demonstranter og blev efter præsident Mursis magtovertagelse for et halvt år siden taget fra hæren.

Det er ikke blevet oplyst, hvem der angreb på Tahrir-pladsen i nat, men alle kan være under mistanke. Sikkerhedsstyrker skød under Mubarak-regimets sidste dage løs med haglgeværer på demonstranter. I nat viste de sig efter skyderierne angiveligt hurtigt i området for første gang siden urolighederne begyndte for næsten tre uger siden. Det Muslimske Broderskab anklages for at sende bevæbnede støtter på gaden mod oppositionen. Støtter af det tidligere regime har ifølge iagttagere sluttet sig til demonstrationerne i gaden og kan være opsat på at skabe yderligere kaos for at få hæren til at gribe ind og måske sætte den islamistiske præsident ud af spillet.

Ingen ved det, men kan se, at kampen i gaderne bliver stadig mere indædt, og alle ved, at det nu er alvor. Kampen om magten i Egypten har nået et nyt klimaks. Det gælder Egyptens fremtid og kursen for den revolution, der blev sat i gang for næsten to år siden. Demonstrationerne i dag kan blive afgørende for, om den fortsatte kamp bliver med blod i gaderne eller politiske stridigheder.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.