Lisbet Palme: Christer Petterson var morderen

Olof Palmes enke afviser i sjældent interview de mange konspirationsteorier, der florerer om drabet på hendes mand.

Christer Petersson blev dømt, men senere frikendt, for mordet på Olof Palme.
Christer Petersson blev dømt, men senere frikendt, for mordet på Olof Palme.

- Jeg har jo identificeret morderen.

Lisbet Palme er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en narkomisbrugeren Christer Pettersson, der myrdede hendes mand Olof Palme i Stockholm i dag for 25 år siden. Det siger hun i et sjældent interview med Sveriges Radio, hvor hun bliver spurgt, om det uopklarede mord har været med til at kaste skygger over Olof Palmes bedrifter.

- Det tror jeg, at det har gjort på mange måder. Men det er jo ikke min...Jeg mener, jeg har jo identificeret morderen, siger Lisbet Palme, der afviser at sige mere om hendes oplevelser den skæbnesvangre aften.

- Jeg har gjort min del gennem de undersøgelser, der er udført, siger hun.

Christer Petterson blev i januar 1989 dømt for drabet og fik livsvarigt fængsel, efter at Lisbet Palme havde udpeget ham ved en konfrontation. Men dommen blev efterfølgende omstødt, og Petterson gik fri, fordi der opstod mistanke om, at Lisbet Palme forud for konfrontationen var blevet informeret om, at den mistænkte var misbruger.

Senere forsøg på at få sagen taget op igen slog fejl, og Petterson døde i september 2004.

I interviewet fortæller Lisbet Palme, hvordan hun kom sig over mordet og kom videre i livet.

- Jeg fik den glæde at være talsmand for den svenske UNICEF-komité i 13 år. Det har været fint at deltage i en proces, hvor man forbedrer vilkårene for børn rundt omkring i verden. At få lov til at være med i det hjalp mig meget i den lange proces efter Olofs død, siger hun.

25 års-dagen har på ny sat fart i spekulationerne om, hvem der myrderede Olof Palme. Den kendte forfatter og kriminolog Leif GW Persson har lanceret en teori om, at der lå en konspiration bag, hvor der deltog to-tre personer med baggrund i politiet, militæret eller sikkerhedsorganisationer. En tidligere politichef har desuden fremsat en teori om, at morderen var en nu afdød enspænder, som lignede Petterson. Han stod en overgang stod højt på politiets liste over mistænkte, men af forskellige årsager havde han held til at smyge sig udenom grundige undersøgelser.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.