Linsevæske holdt nødstedt teenager i live

En britisk teenager har overlevet tre døgn i den australske ødemark ved at drikke kontaktlinsevæske og sin egen urin.

Sam Woodhead får hjælp fra redningsholdet efter at være blevet reddet ved Upshot Station i Queensland, Australien.
Sam Woodhead får hjælp fra redningsholdet efter at være blevet reddet ved Upshot Station i Queensland, Australien.
Sam Woodheads mor kan ånde lettet op, efter hendes søn er fundet i god behold tre døgn efter at være blevet væk i den australske ødemark.

Den 18-årige Sam Woodhead, som havde boet og arbejdet på en australsk ranch i mindre end to uger, for vild på en løbetur i nærområdet. Det skriver Washington Post.

Ifølge The Daily Mail havde Sam Woodhead drukket sin medbragte vandflaske inden for den første time af sin løbetur, og med temperaturer på omkring 40'C var det et spørgsmål om tid for det eftersøgningshold, der blev tilkaldt, da det blev klart, at den britiske teenager var forsvundet i det øde område.

Flere indfødte aboriginere var indkaldt for at gennemsøge området. Efter tre dage lykkedes det dem og 200 frivillige at finde Sam Woodheads skoaftryk, og ved hjælp af en helikopter blev teenageren endelig fundet - cirka 20 kilometer fra ranchen.

»Han har overlevet ved at drikke kontaktlinsevæske og sin egen urin,« fortæller Sam Woodheads mor, Claire Derry, til Ten Network TV.

Claire Derry befinder sig nu med sin søn på det lokale hospital. Ifølge eftersøgningstjenesten har den stærkt dehydrerede teenager tabt 15 kilo på de tre dage, han var væk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.