Lærer risikerer retssag efter lavinekatastrofe

Lærer står over for anklage om uagtsomt manddrab, efter at en lavine har kostet to elever livet i Frankrig.

Paris: En lærer fra en skole i Lyon i Frankrig står over for en anklage om uagtsomt manddrab i kølvandet på lavinen i de franske Alper onsdag.

Her var læreren med en gruppe af sine elever på tur og befandt sig på en piste, der var lukket, da lavinen ramte. To af eleverne omkom, og desuden kostede lavinen en tredje person livet.

Det er den franske anklagemyndighed, der oplyser, at der er en anklage for uagtsomt manddrab på vej.

Læreren kan dog ikke tages i forvaring lige nu, da han blev alvorligt kvæstet af lavinen, siger anklageren Jean-Yves Coquillat på en pressekonference.

I øjeblikket er læreren indlagt på en hospital i Grenoble.

Læreren havde en gruppe på omkring 19 elever og to andre ansatte på skolen med sig til skiområdet Les Deux Alpes sydøst for Grenoble, skriver nyhedsbureauet dpa.

Der er blevet rejst spørgsmål om, hvorfor læreren tog børnene med op på en piste, der var lukket for sæsonen på grund af mangel på sne.

På pressekonferencen advarer Coquillat imod at drage forhastede konklusioner.

- Vi bør undgå hurtige bedømmelser, og jeg gentager, at læreren som udgangspunkt er uskyldig, siger han.

Samtidig oplyser anklageren, at en person, der siger, at vedkommende var del af en anden gruppe på bjerget, har henvendt sig til politiet og forklaret, at denne gruppe befandt sig højere oppe end eleverne fra Lyon.

Muligvis kan denne gruppe have løsnet sneen.

På elevernes skole i Lyon har der været sorg torsdag, og der er blevet holdt et minuts stilhed til minde om ofrene for lavinen.

/ritzau/dpa

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.