Kvinden i den gule trøje går verden rundt: Her er historien bag billedet

Et foto af en 41-årig indisk stewardesse er for mange blevet symbolet på tirsdagens angreb på Bruxelles' lufthavn.

Kvinden i den gule trøje på billedet, som er gået verden rundt efter angrebene på Bruxelles tirsdag, er den 41-årige indiske stewardesse Nidhi Chaphekar.
Kvinden i den gule trøje på billedet, som er gået verden rundt efter angrebene på Bruxelles tirsdag, er den 41-årige indiske stewardesse Nidhi Chaphekar.

To store eksplosioner går af i Zaventem lufthavn i Bruxelles. Alt er kaos, sårede og døde personer ligger på jorden, og forvirringen er total.

Midt i det hele finder en kvinde iført en gul jakke et sæde, hun er såret efter ekslosionerne. Og så bliver der taget et billedet af hende, som siden er gået hele verden rundt.

Nu er det kommet frem at kvinden på det ikoniske billede, som blev taget i kaosset kort efter to eksplosioner havde ramt Bruxelles lufthavn tirsdag morgen, er en indisk stewardesse ved navn Nidhi Chaphekar på 41 år fra det indiske flyselskab Jet Airways.

Billedet er blevet brugt som forsideillustration på talrige aviser efter angrebet, som ramte både lufthavnen Zaventem og metrostationen Maelbeek i den belgiske hovedstad.

Den indiske avis Times of India har været i kontakt med Nidhi Chaphekars familie, som bor i Mumbai-forstaden Andheri. Tirsdag fik familien et opkald fra Bruxelles, hvor de fik at vide, at Nidhi Chaphekar var blevet såret i angrebet.

Opereret for sine skader

Senere tirsdag aften blev de informeret om, at hun var blevet indlagt på et hospital.

»Hun var i gang med at blive opereret for skader og brandsår. Vi håber på at tale med hende, når operationen er ovre,« forklarer Nidhi Chaphekars mand, Rupesh Chaphekar til Times of India.

Ellers har Rupesh Chaphekar ikke fået mere at vide, men han hæfter sig dog ved, at han blev fortalt, at hun efter omstændighederne skulle være okay og i sikkerhed.

Ifølge den britiske avis The Sun har Jet Airways bekræftet, at Nidhi Chaphekar er ansat hos dem. Hun arbejder som stewardesse, og det var meningen, at hun skulle flyve fra Bruxelles tirsdag klokken 10.15 og til Newark i USA.

Til avisen siger en talsmand fra flyselskabet:

»Vi har ikke alle informationer om omfanget af hendes skader. Vi ved, hvor hun er - hun er på hospitalet og modtager behandling.«

I forbindelse med tirsdagens angreb i Bruxelles blev mindst 34 personer dræbt og 250 såret. Angrebet ramte lufthavnen Zaventem og metrostationen Maelbeek.

Efterfølgende har Islamisk Stat taget ansvaret for angrebene.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.