Krigen i Syrien tager brødet fra folk

Syrien var før krigen selvforsynende med hvede. Nu er produktionen halveret, landbrugsproduktionen generelt for nedadgående, og flere end to millioner indbyggere mangler ifølge FN mad.

SYRIEN: Siden starten af krigshandlingerne i Syrien for 22 måneder siden er produktionen af fødevare i landet halveret og har medført, at 2,5 millioner mennesker får for lidt at spise, lyder det ifølge Reuters fra WFP, FNs verdensfødevareprogram.

Vandingsanlæg i landdistrikterne er blevet ødelagt under krigshandlingerne sammen med andre dele af den infrastruktur, der sikrer fødevareproduktionen. Opgørelser fra FNs landbrugsorganisation, FAO, viser ifølge Reuters, at produktionen af hvede og byg er gået ned fra 4,5 millioner ton under normale omstændigheder til blot to millioner ton i 2012.

Landbruget var før konflikten vital for Syriens økonomi, og stod før krigen for en femtedel af landets bruttonationalprodukt.

FN havde i sidste måned en delegation i Syrien for at vurdere situationen, og konklusionen var, at ud over ødelæggelserne i landdistrikterne af vandingssystemer, spiller brændstofmangel til transportkøretøjer samt den almindelige usikkerhed også en stor rolle for nedgangen.

Indbyggere i Damaskus taler ifølge Reuters om hyppige nedbrud af strøm, og chauffører taler om vanskelighederne ved at skaffe brændstof:

- De sidste to dage har der ikke været benzin i Damaskus, siger en chauffør.

Før krigen var Syrien selvforsynende med hvede, men nu kan det blive nødvendigt for regeringen at importere og dermed tære på landets i forvejen skrumpende likvide midler.

Direktøren for WFP, Etharin Cousin, appellerede onsdag til verdens politiske og økonomiske ledere, der er samlet i Davos i Schweiz til World Economic Forum, om at sætte fokus på den humanitære situation i Syrien. Organisationen mangler penge til hjælpearbejdet i Syrien, men direktøren gjorde samtidig klart, at fødevarehjælp til indbyggere i regerings- eller oprørskontrollerede områder kun kan nå ud, hvis nødhjælpskonvojerne får adgang. Og det kniber det med.

Etharin Cousin oplyste også, at WFP i øjeblikket giver fødevarehjælp til 1,5 million mennesker i Syrien, og at behovet for hjælp er hastigt stigende.

Som FNs chefkoordinator for humanitær bistand, Valerie Amos, der også er i Davos, sagde:

- Den humanitære situation er allerede katastrofal og bliver helt klart værre. Vi behøver flere folk, vi behøver flere samarbejdspartnere, og vi behøver muligheder for at kunne levere hjælpen hurtigere.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.