Kosovo vælger tidligere guerillaleder som præsident

Den 47-årige Hashim Tachi har en fortid som både premierminister og guerillaleder i 1990'erne.

ARKIVFOTO 2008 af Hashim Thaci
ARKIVFOTO 2008 af Hashim Thaci

Pristina: De folkevalgte i Kosovos parlament, som nok bedst kendes for tåregasangreb, har fredag valgt udenrigsminister Hashim Thaci som landets præsident.

Den 47-årige minister har en fortid som både premierminister og guerillaleder, da han i slutningen af 1990'erne stod i spidsen for KLA-guerillaen.

Kosovo står midt i en dyb politisk krise, hvor oppositionen har lammet parlamentet med jævnlige angreb. Flere gange har medlemmer spredt tåregas i forsamlingen.

Oppositionen havde lovet af sabotere valget af Hashim Tachi, og mange var mødt frem for at støtte denne protest.

Vreden i oppositionen udspringer af en omstridt aftale for serberne i landet.

Den kontroversielle aftale giver det serbiske mindretal større selvstændighed, og den har delt regeringen og oppositionen længe.

Balladen har flere gange ført til evakuering af parlamentet, og der har været demonstrationer uden for parlamentet i hovedstaden.

Oppositionen er kraftigt imod den plan, som med EU's hjælp er forhandlet på plads mellem Kosovos regering og Serbien.

Blandt andet skal serberne have ret til at etablere kommuner drevet af dem selv, hvilket giver mulighed for selvstyre inden for det lille Balkan-land.

Kosovo er en tidligere serbisk provins, som erklærede selvstændighed i 2008.

Det næste parlamentsvalg i Kosovo er i 2018.

/ritzau/NTB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.