Køln-borgmester efter sexovergreb: Kvinder skal holde »armslængde«-afstand til mænd

Kølns overborgmester får skarp kritik for gode råd til kvinder om, hvad de selv kan gøre for at undgå sexkrænkelser.

Køls borgmester Henriette Reker.
Køls borgmester Henriette Reker.

I kølvandet på masse-sexkrænkelserne af kvinder i Køln nytårsaften er byens overborgmester kommet i stærk modvind for på et pressemøde at have improvisereret nogle gode råd om, hvad kvinder selv kan gøre for at undgå sexovergreb, skriver Spiegel.

Især er overborgmesteren blevet hængt til tørre for en bemærkning om, at kvinder skal holde en armslængdes afstand til fremmede mænd. Under twitterhashtagget #einearmlaenge har tyskere rejst en »shitstorm« mod overborgmesteren, der anklages for med sin snak om særlige forholdsregler for kvinder at beskylde overgrebsofrene for selv at være medvirkende til krænkelsen, og for at gøre sexkrænkelser til kvindernes problem.

»At opstille særlige regler for kvinder, så de ikke bliver ofre. Det kalder man forresten »victim blaming«, tweetede aktivisten Amina You.

 

Omkring 90 kvinder har anmeldt røveri, trusler og seksuelle krænkelser nytårsnat i Kølns centrum. En kvinde har anmeldt voldtægt.

»Jeg vil ikke bo i en verden, hvor kvinder er nødt til at følge særlige »forholdsregler«  for ikke at blive ofre for sexovergreb«, tweetede politikeren Sebastian Striegel, der sidder i landdagen for Sachsen-Anhalt for partiet De Grønne.

Den ironisk-komiske afstandtagen manglede selvfølgelig heller ikke i kommentarerne på Twitterne:

»Egentlig ville jeg berøve og sexkrænke denne kvinde, men pokkers også - hun er en hel armslængde væk!«, tweetede medlem af Berlins Parlament Christopher Lauer, der indtil 2014 var fremtrædende medlem af Piratpartiet.

Henriette Reker er selv politisk uafhængig og desuden den første kvindelige overborgmester i Køln. Som med de fleste andre shitstorme er der et element af uretfærdighed i anklagerne. Henriette Reker blev spurgt direkte af en journalist på pressemødet, hvad kvinder selv kan gøre for at undgå sexkrænkelser. Men Reker lancerede af egen drift ideen om at nytårskrænkelserne var en anledning til at puste nyt liv i byens eksisterende forebyggelses-kampagne mod sexkrænkelser i nattelivet, som henvender sig til både mænd og kvinder. Men at rådgive kvinder om voldtægsforebyggelse - uanset hvor fintfølende og fornuftigt - er en vanskelig sag.

I 2011 rejste sig en folkelig protest mod at gøre forebyggelse af sexkrænkelser til kvinders ansvar. Det skete i form af »slut walks« -  eller tøjte-marcher - verden over, som oprindeligt startede i Canada, da politiet i Toronto rådede kvinder til at klæde sig mere sømmeligt for at undgå voldtægt.

Flere twitter-brugere har selvfølgelig også påpeget, at overborgmesteren i Køln nok skulle koncentrere sig om at påvirke overgriberne, ikke ofrene for overgrebene.

»Man kunne også starte med at tale om samfundets sexistiske struktur, som kultiverer overherredømme,« skrev Twitterkontoren @philotta.

Den 59-årige Henriette Reker er ny på posten som overborgmester i Køln, der er Tysklands fjerdestørste by.  Hun blev valgt i oktober 2015 med 52 procent af stemmerne, og dagen inden borgmestervalget var hun blevet hun alvorligt såret under et attentatforsøg. En mand stak hende i halsen med en kniv, mens han råbte op om »en strøm af flygtninge«. Manden har senere erkendt, at han overfaldt Reker, fordi han ville protestere mod landets asylpolitik.

Overgrebene nytårsnat blev ifølge politiet udført af mænd, med »arabisk eller nordafrikansk« udseende, og Nordrhein-Westfalens indenrigsminister Ralf Jäger (SPD) har talt om »organiserede grupper af nordafrikanske unge mænd«.

De voldsomme hændelser i Køln og i andre tyske storbyer rejser derfor ikke kun en kønspolitisk debat om sexkrænkelser, men leder direkte ind i den stadig mere tilspidsede debat om Tysklands asylpolitik.

»Måske var det en bedre ide at holde armslængde-afstand til af oversvømme sit land med unge, mandlige flygtninge, som ikke føler behov for at assimilere sig,« skrev Twitter-brugeren @ryuge, som er en af de mange engelsktalende der nu også har opdaget den trendende tyske armslængde-debat.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.