Kinesiske enebørn er forsigtige og pessimistiske

Kinesere, som er vokset op under etbarnspolitikken, er mindre optimistiske, risikovillige og tillidsfulde end dem, der blev født før den kontroversielle politik blev indført. Det viser et nyt forskningsprojekt.

Forkælede, egoistiske og dovne. Sådan lyder nogle af fordommene om de kinesiske generationer af enebørn, der er blevet født, siden etbarnspolitikken blev indført i 1979. 

Nu har en gruppe australske forskere undersøgt, hvilke personlighedsmæssige konsekvenser etbarnspolitikken har medført ved at sammenligne to grupper af voksne kinesere. Den ene gruppe blev født få år før, at etbarnspolitikken blev implementeret. Den anden gruppe kom til verden få år efter. 

Ifølge forskerne er mænd og kvinder, som er vokset op under etbarnspolitikken markant mindre tillidsfulde, mindre risikovillige og mindre konkurrenceprægede end dem, der blev født før.

Forskningsprojektet viste også, at de kinesiske enebørn er betydeligt mere pessimistiske end dem, der blev født, da antallet af børn var et frit og ureguleret valg.

Ifølge forskerne beskriver resultaterne ikke personlighedsmæssige træk ved enebørn generelt.

- I samfund, hvor fertilitet er et frit valg, vil kun bestemte mennesketyper vælge at få ét barn - flertallet vil få flere. Og disse mennesker vil have bestemte personlighedstræk og adfærdsmønstre. Og når de får et enkelt barn, er barnet tilbøjeligt til at arve disse karaktertræk, siger Professor Xin Meng fra Australian National University til BBC og forklarer, at enebørn i verden uden for Kina typisk både vil være præget af arven efter deres forældre og af at vokse op som enebørn.

Kina har siden 1979 håndhævet den kontroversielle etbarnspolitik, som betyder, at familier i byområder kun må få ét barn. Nogle steder på landet er det tilladt at få flere børn - særligt hvis den første er en pige eller er handicappet. Det er også muligt for alle at søge om tilladelse til barn nummer to, men kun en brøkdel bliver godkendt. Hvis familier får flere børn end tilladt, bliver de ofte straffet hårdt økonomisk, og krænkere af loven risikerer social stigmatisering og arbejdsløshed. Der er tillige talrige eksempler på, at kvinder, som allerede har et barn, er blevet tvunget til at få en abort, selv om det er forbudt. 

Etbarnspolitikken blev indført for at begrænse befolkningstilvæksten i landet, der i dag skønnes at huse omkring 1,3 milliarder indbyggere. Da folkerepublikken Kina blev etableret i 1949, blev befolkningstallet vurderet til godt en halv milliard.

En revison af den kinesiske etbarnspolitik er jævnligt på den politiske dagsorden, da Kina står over for en betragtelig ældrebyrde.

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.