Kina skamroser Danmark

Demokrati og menneskerettigheder er ikke det samme i Østen som i Vesten, men forskellene bør ikke blokere for samarbejde. Det fastslår Kinas ambassadør, der glæder sig over den gensidige respekt i det dansk-kinesiske samarbejde.

»Danmark indtager en særlig plads hos os, fordi det er det første land i Vesten, der anerkendte folkerepublikken diplomatisk , og Danmark er det eneste nordiske land, der har indgået et samlet strategisk partnerskab med Kina,« fortæller Kinas ambassadør i Danmark, Liu Biwei.
»Danmark indtager en særlig plads hos os, fordi det er det første land i Vesten, der anerkendte folkerepublikken diplomatisk , og Danmark er det eneste nordiske land, der har indgået et samlet strategisk partnerskab med Kina,« fortæller Kinas ambassadør i Danmark, Liu Biwei.

Hvis nogen skulle have overset det, har skiftende danske regeringer i de seneste 10-15 år brugt mange og målrettede kræfter på at få Danmark ind i det kinesiske kridthus. Målet har ikke mindst været at sikre danske virksomheder en andel af det store kinesiske marked, og det fordrer, at den danske regering er på god fod med styret i Kina. Spørg bare i Norge, der stadig er på is i Beijing efter, at Nobelkomiteen i 2010 gav fredsprisen til den kinesiske dissident Liu Xiaobo. I den forløbne uge kom det frem, at den norske lakseeksport til Kina sidste år faldt med 38 procent.

Herhjemme er det til gengæld lykkedes regeringen med støtte fra et bredt flertal i Folketinget at komme helt ind i den kinesiske varme. Især i de seneste par år – altså efter den omstridte danske erklæring om Kinas ret til Tibet – er de dansk-kinesiske relationer blevet styrket. Og i et interview med Berlingske beskriver Kinas ambassadør i Danmark, Liu Biwei, ligefrem forholdet til Danmark som noget helt særligt.

»Især i de seneste par år har relationerne fået et særligt momentum, og det er ingen overdrivelse, at vort bilaterale forhold nu bliver dybere og bredere i en grad uden fortilfælde,« siger den nytiltrådte ambassadør, der overtog posten for to måneder siden.

Liu Biwei understreger i det næsten to timer lange interview, at Danmark er det eneste nordiske land, der har indgået et samlet strategisk partnerskab med Kina. »Vi tillægger forholdet til Danmark særligt stor betydning,« siger ambassadøren.

»Besøget i Danmark af Kinas daværende præsident Hu Jintao i 2012 var en vigtig markering af vor stadig mere dybe gensidige tillid. Sidste år besøgte statsminister Helle Thorning-Schmidt og flere end ti andre danske ministre Kina med stor succes. Kort sagt: Der er intet uønsket element i forholdet mellem vor to nationer – intet, der kan blokere for en gnidningsløs udvikling i vore relationer,« fastslår den kinesiske ambassadør.

Hvorfor er forholdet især blevet styrket i de senere år. Hvad er der sket?

»Danmark indtager en særlig plads hos os, fordi det er det første land i Vesten, der anerkendte folkerepublikken diplomatisk (tilbage i 1950, red), og Danmark er det eneste nordiske land, der har indgået et samlet strategisk partnerskab med Kina. Derfor tillægger vi udviklingen af forholdet til Danmark særlig stor betydning.«

Der er dem, der mener, at det er aftalen om Tibet, der har banet vejen for det gode forhold mellem Kina og Danmark. I den såkaldte verbalnote fra 2009 anerkender et bredt flertal i Folketinget jo skriftligt, officielt og formelt Kinas ret til Tibet og understreger samtidig, at Danmark modsætter sig Tibets uafhængighed?

»Emnet Tibet er ikke et emne, der er relateret til nationalitet, etnicitet, religion eller menneskerettigheder. Derimod er det et vigtigt og helt afgørende emne relateret til Kinas suverænitet og territoriale integritet. Men det er der visse vestlige regeringer, der ikke forstår, og det bliver klart og utvetydigt mødt af indignation i den kinesiske befolkning, og derfor er det forståeligt, at det har en negativ indflydelse på Kinas bilaterale forhold til disse vestlige regeringer. Ethvert land har sine helt afgørende nationale interesser og røde linjer, og for Kina er disse emner Tibet og Taiwan, og når de vestlige regeringer retter op på de misforståelser og indtager en rigtig position, vil Kinas bilaterale forhold til disse lande naturligvis bliver forbedret,« lyder ambassadørens svar.

Så jeg kan konkludere, at verbalnoten faktisk har spillet en afgørende rolle i tilnærmelsen mellem Kina og Danmark?

»Da jeg er ny på posten her i Danmark, har jeg ikke personligt set den aftale, som du nævner. Men i kraft af min erfaring fra diplomatiske poster i andre lande kan jeg sige, at det naturligvis får negative konsekvenser for det bilaterale forhold, når et land krydser en anden stats røde linjer. Omvendt vil det føre til bedre relationer og fremme muligheder for yderligere forbedringer, når en stat retter op på sin kurs og vender tilbage til normalsporet,« siger Liu Biwei.

Vestens fiasko

I 1997 stod Danmark sammen med USA i spidsen for en kritik af Kina i FNs Menneskerettighedskommission. Kina svarede igen med politiske og økonomiske straffeaktioner over for Danmark, og siden har Danmark været betydeligt mere afdæmpet i sin kritik af Kina. Er det også opfattelsen i Beijing?

»Menneskerettighederne er et varmt emne – det oplevede jeg også, da var arbejdede for det kinesiske udenrigsministerium i New York og Dublin i Irland. Og vi ved, at de vestlige lande – især USA – i mange år i FN har kritiseret menneskerettighedssituationen i Kina og foreslået sanktioner. Hvis jeg ikke tager helt fejl, har man fremsat resolutioner flere end ti gange, og hver gang er det fejlet. Der har ikke været flertal for resolutionerne én eneste gang. Så disse lande bør overveje deres fiasko. Hvorfor er det, at deres resolutioner mod Kina ikke kan vedtages?« spørger ambassadøren.

»Der er en forskel i definitionen af menneskerettigheder i Øst og Vest. For udviklingslandene i Øst – såsom Kina – er den fundamentale menneskerettighed retten til et livsgrundlag. Hvis menneskerettighederne har det så forfærdeligt i Kina, som vestlige medier hævder, ville Kina ikke kunne have opnået de resultater, som vi ser. Kinas åbning mod omverdenen ville aldrig have været så vidtgående. Og hvis der ikke er mad og klæder for Kinas 1,3 milliarder mennesker, er der ingen grund til at diskutere andre menneskerettigheder,« tilføjer den kinesiske ambassadør.

Han mener samtidig, at udviklingen i Kina har været til stor gavn for resten af verden.

»Over 35 år er passeret, siden vi slog ind på reformkursen og åbnede os mod omverdenen, og nu er vi den næststørste økonomi i verden, og vi har dramatisk forbedret levestandarden for vort folk. Dette er i sig selv et enormt bidrag til stabiliteten og velstanden i verden,« siger Liu Biwei.

Socialisme med kinesiske kendetegn

Er målet i Kina på længere sigt et politisk system som det vestlige?

»Det spørgsmål er nyt for mig. Kina forfølger en kurs, der kan karakteriseres som socialisme med kinesiske kendetegn. Nogle siger, at Kina har taget det kapitalistiske system til sig, andre at Kina stadig følger en simpel socialistisk kurs. Begge dele er forkert. Vi holder fast ved Kommunistpartiets lederskab og prioriteringen af offentligt ejerskab, samtidig med at vi også værdsætter privat ejerskab. Kommunistpartiets lederskab og socialisme med kinesiske kendetegn er historiens og det kinesiske folks valg « siger Liu Biwei.

Grunden til, at jeg spørger om, hvorvidt målet for Kina på sigt er et demokrati, er ikke mindst følgende: I årevis har vestlige regeringer og eksperter fremført, at markedsøkonomi og kapitalisme på et eller andet tidspunkt vil føre til politiske reformer og større frihed til borgerne – blandt andet fordi det vil være et krav fra den voksende middelklasse. Gælder det også i Kina?

»Også når det gælder demokrati, er der forskellige definitioner i øst og vest. I Kina føler jeg oprigtigt, at jeg nyder min fulde frihed, og de, der hævder, at de ikke har frihed i Kina, er de, der er engageret i lovstridige aktiviteter såsom at undergrave staten. Og i henhold til loven har folk ikke frihed til at gøre den slags.«

Tilbage til det dansk-kinesiske forhold. Hvorfor er lille Danmark så vigtig for store Kina? Nogle mener, at det ikke mindst er på grund af Danmarks store indflydelse i Arktis, hvor Kina gerne vil have en fod indenfor?

»Det med Arktis er kun rygter. Det kan jeg forsikre dig. Men det er sandt, at Kina nu er en stor økonomi, men også at vi ikke nødvendigvis er en stærk økonomi. Og selv om Danmark er et lille land, er det højt udviklet med en avanceret teknologi – herunder på det grønne og maritime område – samt et veludbygget socialt sikkerhedsnet. Danmark har brug for Kina store marked, og Kina har brug for Danmarks ekspertise og knowhow,« siger den kinesiske ambassadør, der, inden interviewet slutter, gerne vil understrege, at der også er andre, mere mellemfolkelige grunde til det gode forhold mellem Kina og Danmark.

»H.C. Andersens eventyr, som jeg også læste som barn, har givet Danmark en plads i kinesernes hjerter, og Danmarks navn blev yderligere styrket, da regeringen i 2010 besluttede at sende Den lille Havfrue til verdensudstillingen i Shanghai, selv om der var flere her i Danmark, der mente, at det var forkert. Det ser kineserne som et tegn på tillid og venskab,« påpeger ambassadør Liu Biwei.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.