Kandidat Clinton ryddede bordet

Demokraterne: USAs tidligere udenrigsminister Hillary Clinton blev klar vinder af gårsdagens demokratiske debat. Men hun har endnu tilbage at berolige partifællerne om, at hun kan stå distancen.

Hillary Clinton lagde sig i front på stort set samtlige områder under den første officielle duel for demokraternes præsidentkandidater, som fandt sted i Las Vegas, Nevada.
Hillary Clinton lagde sig i front på stort set samtlige områder under den første officielle duel for demokraternes præsidentkandidater, som fandt sted i Las Vegas, Nevada.

WASHINGTON: Demokraternes topkandidat, Hillary Clinton, klarede sig i første partidebat ganske som man kunne forvente: Blændende på samtlige punkter. Selv åbenlyst svage sider kunne hun dække af med denne bemærkning:

»Jeg har været konsekvent hele livet om, hvad jeg vil. Jeg har hele tiden kæmpet for samme værdier og principper. Men ligesom de fleste andre – inklusive dem, der stiller op til et valg – så absorberer jeg nye informationer. Jeg iagttager trods alt, hvad der sker rundt om i verden.«

 

Dermed lukkede hun effektivt for den kritik, der har haglet ned over hende for på en række områder at have ændret holdning eller taget fejl. Hendes ja som medlem af Senatet i 2002 til krigen i Irak er blevet kritiseret. Hendes syn på den amerikanske handelsaftale med stillehavsområdet, som hun nu er modstander af, men som hun tidligere fuldhjertet støttede, har ligeledes vakt kritik. Hendes fejltagelser i forhold til Rusland er blevet politiske modstanderes yndlingsmantra, fordi hun i sin tid i Udenrigsministeriet »genstartede« det amerikansk-russiske forhold og ifølge kritikere overså, at Rusland ikke har forandret sig, men ved enhver given lejlighed udnytter amerikansk svaghed.

Hillary Clinton var ikke alene klog i sine bemærkninger, som flere af kommentatorerne bemærkede det. Hun distancerede sig fra sine modstandere i den demokratiske debat, der fandt sted på Wynn Hotel i Las Vegas. De øvrige demokratiske præsidentkandidater, der deltog, udfordrede hende da heller ikke for alvor.

Den, der ud over Hillary Clinton dominerede scenen, var senatoren fra Vermont, Bernie Sanders. I sit valgprogram understregede senatoren flere gange sine »skandinaviske socialdemokratiske værdier«. Danmark blev derfor nævnt flere gange i debatten – både som et godt eksempel, men også som en rædselvækkende socialistisk eksperiment alt afhængig af øjnene, der ser.

Konkurrenterne tabte hurtigt pusten

De tre øvrige kandidater fik stort set ikke et ben til jorden. Marylands tidligere guvernør, Martin O’Malley, klarede sig glimtvis godt, men har en belastet fortid som borgmester i Baltimore, hvor han ifølge de sorte i byen ikke magtede at få styr på racimen i politiet og justitsmyndighederne.

Og så var der de rigtige outsidere, den tidligere senator fra Virginia, Jim Webb, der tilhører partiets højrefløj​, og den tidligere guvernør fra Rhode Island, Lincoln Chafee. Sidstnævnte fik i perioder hukommelsestab, når han blev spurgt, hvorfor han havde stemt, som han havde gjort i sin tid i senatet.

Sanders, der kørte hårdt på deregulering af bankerne, på frie universiteter og på fri lægehjælp, kaldte sig for en demokratisk socialist. Og den ros til Danmark fik så Hillary Clinton til at gå i offensiven.

Ganske vist har Hillary Clinton i valgkampen lagt sig på demokraternes venstrefløj, men det var afgørende for hende at markere, at hun på ingen måde er socialist og modstander af kapitalisme.

»Jeg elsker Danmark, men vi stiller op som præsident for USA. Og en sådan økonomisk politik vil ikke fungere her,« sagde Clinton og distancerede sig yderligere ved at sige, at hun går ind for kapitalisme, og at USA er bygget op af mindre virksomheder.

Sanders havde tydelige problemer med netop ordet »socialist« – amerikanerne misforstår udtrykket. Derfor var det også afgørende for Clinton at markere, at hun nok er på venstrefløjen, men ikke går ind for kapitalisme og ikke vil indføre »danske« tilstande i USA.

Det kom tydeligt frem, at kandidaterne appellerede til de mange amerikanske vælgere, som lider under eftervirkningerne af finanskrisen. Millioner af middelklassefamilier har mistet deres job. De kan se, at der ikke er politisk vilje til at regulere de store banker og finansselskaber, og at stort set ingen er blevet stillet til ansvar for finanskrisen.

Men som flere analytikere påpeger, så er situationen, at Hillary er den eneste kandidat, der realistisk kan nå frem til næste års slutspurt. Og det afspejler så også, hvorfor nogle demokrater er nervøse for, hvad der sker, hvis Hillary Clinton bliver bremset undervejs.

Mange havde håbet, at USAs vicepræsident, Joe Biden, ville melde sig som kandidat. Det er ikke sket. Og om det sker, er mere end tvivlsomt. Clinton kan derfor være alene nu.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.