Kan han trumfe Trump? Kupmageren fra fortiden har droppet pensionistrollen

Den i republikanske kredse respekterede Mitt Romney blander sig nu i valgkampen. Det kan være dårligt nyt for Republikanerne, men godt nyt for Donald Trump.

Under en tale på University of Utah advarede Mitt Romney mod Donald Trump. Han sagde, at Trump hverken besad temperamentet eller klogskaben til at indtage landets højeste embede som præsident, og han kaldte Trump »uærlig« og fremhævede, at Trump aldrig kunne vinde. Foto: Ed Kosmicki/AFD
Under en tale på University of Utah advarede Mitt Romney mod Donald Trump. Han sagde, at Trump hverken besad temperamentet eller klogskaben til at indtage landets højeste embede som præsident, og han kaldte Trump »uærlig« og fremhævede, at Trump aldrig kunne vinde. Foto: Ed Kosmicki/AFD

WASHINGTON: Det er ikke nogen tilfældighed, at det blev Republikanernes præsidentkandidat fra 2012-valget, Mitt Romney, som var den, der stillede sig i spidsen for et oprør mod mangemilliardæren Donald Trump.

For Mitt Romney er en pæn mand med de pæne og ordentlige meninger. Han er indbegrebet af republikansk konservativ fornuft og en glimrende reklamesøjle for et parti, der indtil for ni måneder siden troede, at der var styr på kandidaterne.

Det var før, Donald Trump trådte ind i valgkampen og vendte op og ned på alt.

Romney er forretningsmand med en vis succes bag sig og har i modsætning til Trump altid haft både sit politiske og sit private liv i orden. Ikke som Trump, hvis privatliv flere gange har ligget i ruiner med forliste ægteskaber og en forretningsmoral, som flere og flere stiller spørgsmål ved.

Mitt Romney troede derfor ikke sine egne øjne, da Donald Trump 1. marts fejede modstanderne af banen på den første Supertirsdag. Trump vandt syv stater ud af 11 stater, mens senatoren fra Florida, Marco Rubio, som i mangel af bedre er the establishments kandidat, vandt én eneste stat, Minnesota.

Republikanernes værste mareridt

Manden, som partiet frygter næsten lige så meget som Donald Trump, Texas-senatoren Ted Cruz, der ikke siger en sætning, uden at Gud er med, vandt hele tre stater. Republikanernes største mareridt var således begyndt med to spidskandidater, de ikke kunne stole på.

Få dage senere stod Mitt Romney på talerstolen på et universitet i Utah og forsøgte at sætte tingene på plads. Romney brugte så præcise ord som muligt, men undgik at falde i muddergrøften, hvor Trump ofte befinder sig i selskab med Marco Rubio.

Romney advarede mod Trump – sagde at Trump hverken besad temperamentet eller klogskaben til at indtage landets højeste embede som præsident.

Romney kaldte ham »uærlig« og sagde, at han aldrig kunne vinde. Og at Trump udnyttede de angste og de bange og manipulerede dem til at stemme på ham.

Romney mente selv, at han satte trumf på ved at sige, at hvis Trump vandt partiets nominering i juli, så ville USA gå en mørk fremtid i møde.

Mitt Romney var og er en højt respekteret republikansk politiker. Men Trumps kampagne jublede alligevel over, at det netop var Romney, der leverede the establishments forsøg på at forhindre Trump i at blive præsidentkandidaten.

For de vrede, hvide vælgere, som Trump i øjeblikket lukrerer på, har netop deres vrede rettet mod velbjergede politikere som Romney, der tabte valgkampen i 2012 til præsident Barack Obama, men som kunne trække sig tilbage i trygge omgivelser i et af de mange huse, som Romney-familien ejer.

Pensionisten smider handsken

Indtil nu har Romney ikke blandet sig i valgkampen bortset fra på Twitter, hvor han som en pensioneret statsmand af og til har kommenteret den generelle situation – fornuftens stemme i et år, hvor alle politikere på valg bliver stadig mere skingre.

Men da Trump på CNN lod, som om at han ikke vidste, hvem David Duke var – manden, der har været formand for den berygtede racistiske Ku Klux Klan-organisation – så blev det for meget.

Dét og Supertirsdag var årsagen til, at Romney nu mente, at tiden var inde til at blive mere direkte og droppe pensionistrollen.

Det har givetvis ikke været let for Mitt Romney, for han er faktisk blevet spurgt flere gange, om ikke han selv stillede op som præsidentkandidat.

Det ville den 68-årige tidligere guvernør i Massachusetts ikke. Han har prøvet to gange, og det siges, at han nu nyder fuldtids at være der mere for familien.

Kan Romney vende spillet?

Romney er rig og er en succesrig forretningsmand og en fremragende organisator, hvilket han beviste, da han reddede vinter-OL for Salt Lake City, da det var ved at gå konkurs.

Han blev legenes redningsmand ved at omstrukturere ledelsen, sikre nye pengestrømme til at udbygge infrastrukturen og de olympiske anlæg og samtidig få underskuddet på næsten 400 mio. dollar vendt.

Den succes, hans tid som guvernør og hans erfaring inden for erhvervslivet, har betydet, at han i dag nyder stor respekt i Republikanernes egne rækker.

Men Mitt Romney er også medlem af det establishment, som er blevet et fyord for Trumps vrede, hvide mænd og kvinder.

Romney har ikke været ramt synligt af finanskrisen. Han har stadig sin millionformue, og indtægterne løb sidste år op på 20 mio. dollar, hvilket han betalte tre mio. dollar af i skat. Ikke just en udgangsposition, som i de kredse, hvor Trump henter sine stemmer, nyder den største respekt.

For hér kæmpes der indædt for at holde økonomien kørende, og mange lever lidt fra hånden til munden. Retfærdigvis skal det sige, at Trump også har andre vælgere bag sig, men mange af dem, han har, har aldrig stemt ved et valg og har følt sig overset af politikerne.

Kan Romney vende situationen? Måske. For han nyder stor respekt blandt de mange, der er medlem af partiet, og som i sidste sekund kan blive afgørende på partiets konvent. Det er dér, slaget skal stå.

Romneys strategi går ud på at holde Trump under de 1.237 delegerede, der skal til for at vinde kandidaturet, og så i øvrigt sørge for, at de tre øvrige kandidater forener deres stemmer ved konventet. Det er gambling på højt niveau, og det er langt fra sikkert, at det lykkes.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.