Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Kampene fortsætter i Egypten

Demonstranter og politi slås videre i Cairos gader.

Kampene mellem politi og demonstranter fortsætter lørdag i Egyptens hovedstad, Cairo.

Demonstranterne har været på gaderne siden onsdag, hvor tumult i forbindelse med en fodboldkamp i byen Port Said kostede flere end 70 mennesker livet.

Lørdag begyndte demonstranter fra morgenstunden at kaste sten mod politifolk, som bevogter landets indenrigsministerium. Betjentene svarede tilbage med tåregas og varselsskud.

De seneste dages kampe har resulteret i mange døde og endnu flere sårede. Internationale nyhedsbureauer oplyser, at alene fredag blev flere end 1.000 mennesker såret i Cairo. Man mener, at mange af demonstranterne er fodboldfans fra hovedstadens klubber. Mange af dem deltog også i de demonstrationer sidste år, der endte med at føre til præsident Mubaraks fald.