Kaffekæde i håndskreven kop-appel til Washington

Starbucks opfordrer politikere til hurtig aftale om økonomien.

"Come together" står der på kaffekrusene på Starbucks-cafeerne i Washington DC. Et budskab til politikerne om at blive enige.
"Come together" står der på kaffekrusene på Starbucks-cafeerne i Washington DC. Et budskab til politikerne om at blive enige.

I disse dage ligner kopperne hos den amerikanske kaffekæde Starbucks ikke helt sig selv. Før udlevering af de varme drikke til kunderne skriver de ansatte budskabet "Come Together" på dem som en direkte opfordring til landets politikere om snarest muligt at finde et kompromis om landets finanspolitik.

Fremstødet fra Starbuckskædens 120 caféer i Washington er bare et af mange tegn på den dybe bekymring blandt landets virksomhedsledere over den manglende evne til at nå til enighed om statsfinansernes fremtid.

Topchef fra Starbucks Howard Schulz forklarer på virksomhedens hjemmeside, hvad koppe-skriveriet skal gøre godt for.

"Vi vil ikke se passivt til. Vores virksomheds størrelse giver os muligheden - og ansvaret - for at sende et konstruktivt budskab til de folkevalgte om at komme hinanden i møde og nå til enighed om dette vigtige emne."

Kommer et kompromis ikke på plads inden mandag næste uge træder en række skatteforhøjelser og offentlige nedskæringer i kraft. Økonomer advarer kraftigt mod de stærkt negative vækst-konsekvenser det vil have, at køre ud over denne såkaldte finanspolitiske afgrund.

Over de seneste måneder er erhvervstilliden dykket på trods af mange positive tegn fra økonomien, blandt andet i form af faldende arbejdsløshed. Bekymringen tilskrives i høj grad den fastlåste politiske situation.

Det er ikke første gang at Starbucks-chef Howard Schulz blander sig i den politiske debat. Sidste år opfordrede han under den ophedede debat om gældsloftet i USA virksomhedsledere og andre formuende personer til at droppe den omfangsrige støtte til politiske kampagner indtil politikerne fik bevist, at de var i stand til at finde en fælles måde at tackle landets hastigt voksende gæld på.

USA har et statsunderskud på cirka 7 pct. af bruttonationalproduktet og en hastigt voksende gæld på cirka 70 pct af bruttonationalproduktet, det højeste niveau siden 1950.

Howard Schulz er også en del af organisationen Fix the Debt, hvor nogle af USA's tungeste topchefer - blandt andre Jeffrey Immelt fra General Electric og Jamie Dimon fra JP Morgan - presser på for en løsning af budgetproblemerne i USA. Deres opfordring lyder på store nedskæringer på de offentlige udgifter og en skattereform over en årrække, der kan bringe balance i det store lands finanser.

Trods intense forhandlinger siden genvalget af Barack Obama som præsident i november er det ikke lykkedes politikerne at finde en løsning. Obama har netop afbrudt sin juleferie på Hawaii og det ventes at forhandlingerne genoptages i dag torsdag.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.