Juncker på glatis: Hvad koster grænsekontrollen?

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, kom galt i byen, da han i sin nytårstale fredag fik sagt, at omkostningerne ved id- og grænsekontrollen over Øresund har nået svimlende 2,2 milliarder kroner.

EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker.
EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker.

BRUXELLES: De danske og svenske journalister var ved at falde ned af stolene, da EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i bekymring over den interne grænsekontrol i Schengen fredag fik sagt, at omkostningerne ved kontrollen over Øresund havde nået 300 millioner euro - eller godt 2,2 milliarder kroner.

Det skete i Junckers nytårstale fredag, hvor han advarede imod, at Schengen-samarbejdets død vil have katastrofale konsekvenser for Europas økonomi og skabe en endnu værre arbejdsløshed.

Men selv om alle økonomer er enige med Juncker i, at Schengen-samarbejdet med de åbne indre grænser er en stor økonomisk gevinst, så er den økonomiske regning for grænsekontrollen ikke i nærheden af det beløb, som Juncker fik angivet.

Omringet af danske og svenske journalister lovede en af EU-Kommissionens talsmænd hurtigst muligt at få opklaret, hvor Juncker havde det svimlende beløb fra. Og efter en times tid tikkede en mail ind. Beløbet stammede fra tirsdagens udgave af den store tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, som havde fået den danske tænketank Cepos til at regne på det.

Men - og det er kun det første men - beløbet på de 300 millioner euro var et skøn over omkostningerne for hele 2016, hvis situationen er uændret, og ikke for de to knap uger hvor der foreløbigt har været id- og grænsekontrol over Øresund.

Men Frankfurter Allgemeine Zeitung har heller ikke fået rigtigt fat i tallene, oplyser analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen, til Berlingske. Analysechefens beregning lyder reelt på 1,1 milliarder kroner for et helt år med den nuværende form for kontrol, eller det halve af hvad Frankfurter Allgemeine Zeitung skrev tirsdag. Skulle beløbet nå det dobbelte, så skulle Danmark også indføre id-kontrol over for rejsende fra Sverige, oplyser Otto Brøns-Petersen.

Beregningen tager udgangspunkt i Trafikministeriets tal for samfundsøkonomiske omkostninger ved forsinkelser i trafikken og dækker blandt andet, at arbejdskraften bliver mindre produktiv, fordi en del af arbejdstiden - eller værdifuld fritid - bruges på at rejse, men også over, at det bliver dyrere at handle over grænserne for både forbrugere og virksomheder.

Det overordnede billede er ifølge Otto Brøns-Petersen, at den nuværende form for kontrol ikke er et stort økonomisk problem, men at en permanent grænsekontrol til gengæld vil være et problem.

»Grænsekontrollen får ikke væsentlig realøkonomisk betydning, hvis den kun bliver midlertidig. Permanent grænsekontrol vil derimod få realøkonomiske konsekvenser. Det overrasker mig, at Kommissionens formand udtaler sig på grundlag af en avisartikel og ovenikøbet forveksler en permanent helårseffekt med, hvad en midlertidig kontrol har kostet indtil videre,« fortæller Otto Brøns-Petersen.

I EU-Kommissionen understreger talsmanden, at der var tale om »en politisk erklæring om omkostningerne ved at introducere grænsekontrol, som sænker trafikkne og handlen.« Selv om beløbet dækker over et helt år, og reelt kun er det halve, ændrer det ifølge Kommissionen altså ikke ved, at den samlede effekt for hele EU vil være voldsom negativ, hvis Schengen-samarbejdet bryder sammen.

Finansministrene fra Danmark og Sverige, Claus Hjort Frederiksen og Magdalena Andersson, var begge til finansministermøde i Bruxelles fredag, men de vil ikke selv sætte beløb på omkostningerne endnu. De nøjes begge med at konstatere, at grænsekontrollen »desværre« er nødvendig.

»Der er selvfølgelig økonomiske omkostninger i det her for togoperatørerne, men naturligvis også fordi at det tager længere tid for personer at komme på arbejde. Det er en konsekvens af de her beslutninger, men vores vurdering har været, at det er helt nødvendigt,« siger Magdalena Andersson.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.