Japanere diskriminerer efter blodtype

I Japan tror mange på, at vores blodtyper fortæller om vores personlighed og udviklingsmuligheder. Men det er også er en måde at diskriminere på.

Er du A eller B? Når folk stiller hinanden det spørgsmål i Japan, handler det ikke om sovevaner. Der handler det om blodtype. Her mener man, at blodet har stor indflydelse på vores personlighed, temperament og livsforløb. Faktisk så meget, at der i de senere år er vokset en stor industri frem, der målretter produkter efter kundernes blodtype.

Ifølge BBC News kan man købe alt fra tyggegummi til badesalt inddelt i A, B, O eller AB. Til jobsamtaler og romantiske dates er det heller ikke usædvanligt at blive spurgt om blodtype. Den almene opfattelse i Japan er, at type A er sensitive perfektionister og gode holdspillere. Type O er nysgerrige, men stædige. AB er kunstneriske, men også mystiske og utilregnelige, mens type B er glade, men excentriske og egoistiske. Bøger om blodtyper har været en salgssucces, og i flere forskellige medier publicerer man blodtype-horoskoper og diskuterer romantiske muligheder mellem blodtyperne. Mange dating-bureauer sætter par sammen efter blodets karakteristika og i videospil og de japanske tegneserier manga bliver blodtyper ofte nævnt.

Selvom videnskabsfolk ofte prøver at tilbagevise troen om blodtyper, er japanerne stadig overbeviste. I et homogent samfund er det en måde at inddele folk i forskellige grupper og skabe genkendelighed, skriver BBC News.

Men troen om blodtyper er ikke kun sjov. Den manifesterer sig også som fordomme og diskrimination i det japanske samfund. Japanerne har endda et ord for blodtype-chikanering: Bura-hura. Der har været episoder med diskrimination af type B og AB, hvor børn er blevet mobbet og parforhold er blevet opløst. Selv om arbejdsgivere er blevet advaret imod det, fortsætter mange af dem stadig med at spørge efter blodtype under jobsamtaler.

I den vestlige verden udgør type O og A cirka 80 procent af befolkningen, mens type B er mere dominerende i Indien og Asien.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.