Den israelske ærkefjende Iran får skylden for at stå bag to bomber ved Israels ambassader i Indien og Georgien mandag.
14. februar 2012, 00:08
Det var præstestyret Iran og libanesiske Hezbollah, der sårede fire mennesker med to bombeangreb ved de israelske ambassader i Georgien og i Indien. Sådan lyder de israelske anklager efter mandagens angreb, skriver Reuters.Fra hovedstaden Teheran nægter man at have været involveret i bomberne, hvilket understreger den anspændte situation mellem de to ærkefjender, som allerede er forværret på grund af Irans atomprogram.Præstestyret beskyder derimod Israel for selv at have arrangeret angrebene, mens Hezbollah ikke vil kommentere hændelserne.I den indiske hovedstad New Delhi smadrede en bombe en af de israelske ansattes bil, da hun skulle hente sine børn. Dog slap hun med livet i behold, men skulle opereres. Og officielle israelske kilder oplyser, at en bombe blev forsøgt sprængt i Georgiens hovedstad, Tbilisi.
Israel havde sat sine missioner i udlandet på højeste alarmberedskab forud for fireårsdagen for drabet på den militære mastermind i Hezbollah, Imad Moughniyeh, der blev skudt i Syrien. Et angreb, der regnes for at være israelske agenters værk.


































