Nyhedsanalyse

Islamisk Stat føler sig forrådt af Tyrkiet

Tyrkiet rammes endnu en gang af terror med forbindelse til krigen i Syrien. Islamisk Stat har en interesse i at sende et signal til Tyrkiet om, at det koster dyrt at stramme kursen over for kalifatets krigere.

Turisterne var over alle bjerge efter terrorangrebet. At gårsdagens angreb var rettet mod turister på et af de mest symbolske steder i Istanbul bør opfattes som en meget klar advarsel. Hvis IS står bag, er det et signal til Tyrkiet om, at løsne grebet om IS-krigerne, der opholder sig i Tyrkiet.
Turisterne var over alle bjerge efter terrorangrebet. At gårsdagens angreb var rettet mod turister på et af de mest symbolske steder i Istanbul bør opfattes som en meget klar advarsel. Hvis IS står bag, er det et signal til Tyrkiet om, at løsne grebet om IS-krigerne, der opholder sig i Tyrkiet.

JERUSALEM: Intet ville være lettere for den tyrkiske regering end at beskylde den kurdiske PKK-organisation for at stå bag gårsdagens selvmordsangreb i Istanbul, der kostede mindst ti personer livet.

Tyrkiet fører en omfattende krig mod PKK i de sydøstlige dele af landet, og ansvaret for et terrorangreb i hjertet af Istanbul ville kunne bruges som påskud for at skrue endnu mere op for offensiven mod kurderne.

Alle spor peger dog i retning af Islamisk Stat som organisationen bag angrebet. Først og fremmest fordi selvmordsbomberen var syrisk statsborger. Men også fordi Islamisk Stat og Tyrkiet i stigende grad har udviklet et anspændt forhold til hinanden siden selvmordsangrebet i Cürüc i sommeren 2015 og angrebet i Ankara i oktober, hvor 102 blev dræbt. Begge angreb bærer, ifølge de tyrkiske myndigheder, Islamisk Stats fingeraftryk.

Islamisk Stat, der er under stigende pres i Syrien, er også presset i Tyrkiet. Tidligere kunne Islamisk Stats medlemmer rejse frit ind og ud af Tyrkiet, men i dag bliver de i mange tilfælde arresteret i lufthavne og får netværk og gemmesteder overvåget i Istanbul. Tyrkiet er begyndt at forstå, at de tidligere tilnærmelser til Islamisk Stat er endt som en dødsensfarlig leg.

IS kan ramme turistindustrien hårdt

Islamisk Stat føler sig forrådt af Tyrkiet, der har gjort det sværere for krigerne at krydse grænsen, og de seneste måneders arrestationer af IS-krigere kan have fået terrororganisationen til beslutte sig for at bide fra sig på tyrkisk jord.

At gårsdagens angreb var rettet mod turister på et af de mest symbolske steder i Istanbul bør opfattes som en meget klar advarsel. Hvis IS står bag, er det et signal til Tyrkiet om at løsne grebet om IS-krigerne, der opholder sig i Tyrkiet, med mindre Tyrkiet vil have mere af samme slags. Altså angreb, der kan få landet til at tabe hele sin turistindustri på et tidspunkt, hvor andre dele af landet i forvejen befinder sig i en borgerkrigslignende tilstand.

Hvis angrebet er Islamisk Stats værk, er det også et signal til Tyrkiet om, at landets støtte til de andre islamiske oprørsbevægelser i Syrien, for alvor er begyndt at irritere Islamisk Stat. Tyrkiet leverer stadig hjælp til områderne i Syrien, der administreres af Jabhat al-Nusra.

Sammen med de tyrkiske myndigheders stramning af overvågningen af IS-krigere, er landets støtte til rivaliserende islamiske grupper i Syrien, en af de største, men også mest oversete udfordringer for Islamisk Stat.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.