ISIS’ kalifat er en krigserklæring

Den ekstremistiske­ gruppe ISIS har erklæret Vesten, al-Qaeda og sunni­arabiske ledere krig ved at udråbe et kalifat. Det er ifølge eksperter den vigtigste udvikling inden for hellig krig siden 11. september 2001.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

BEIRUT: Den ekstremistiske gruppe ISIS, der har løsrevet sig fra al-Qaeda, har erklæret krig mod al-Qaeda og Vesten ved at udråbe et islamisk kalifat i Mellemøsten. Sådan opfattes gruppens udmelding søndag, da ISIS forkyndte et kalifat og samtidig tog navneforandring til den »Islamiske Stat« – og skrottede sit tidligere navn »Den Islamiske Stat i Irak og Levanten«.

»Erklæringen betyder, at ISIS og deres islamiske stat nu virkelig er en realitet,« vurderer Magnus Ranstorp, der er terrorekspert på den svenske Forsvarshøjskole.

»ISIS vil nu i endnu højere grad, end det allerede er tilfældet, blive en magnet for internationale krigere.«

Budskabet er et vigtigt vendepunkt, påpeger Charles Lister, terroranalytiker og stipendiat på Brookings Doha Center. »At ISIS har genskabt kalifatet er sandsynligvis den mest markante udvikling i international hellig krig siden 11. september,« siger han til Reuters.

»Effekten af erklæringen vil være global, idet al-Qaeda-allierede og uafhængige jihadgrupper nu må vælge, om de er med ISIS eller imod dem.«

I Mellemøsten bliver udmeldingen set som en krigserklæring. ISIS bebuder ikke alene krig over for al-Qaeda, men også over for Vesten og konservative arabiske regenter i Golfen, der allerede ser gruppen som en sikkerhedstrussel. ISIS understreger med udmeldingen, at de ser sig selv som de legitime sunnimuslimske ledere og forventer, at alle makker ret i forhold til deres ordrer.Ifølge ISIS’ talsmand Abu Mohammed al-Adnani blev erklæringen om »genoprettelsen af kalifatet« vedtaget på et møde i gruppens shura-råd. ISIS har erobret store landområder i det vestlige og det nordlige Irak og i to år haft magten over dele af Syrien. Gruppen har i de områder, de kontrollerer, indført en streng fortolkning af islamisk lov.

ISIS har skabt gru og rædsel blandt mange civile og aktivister i oppositionen i Syrien. Der er talrige rapporter om, at ISIS halshugger modstandere som afskrækkelsesmetode og straffer med piskeslag for forseelser såsom at drikke alkohol. Det forlyder også, at ISIS har korsfæstet modstandere.

Menneskerettighedsgrupper beskylder ISIS for at udføre massehenrettelser i den nordlige irakiske by Tikrit. Myndighederne i Libanon mener, at ISIS den seneste uge har stået bag tre selvmordsattentater i landet.

Første kalif siden osmannerne

For ideologiske jihadister er kalifatet det ultimative mål. Kalifatet refererer til en styreform, der ikke har fandtes i knapt 100 år siden Det Osmanniske Riges sammenbrud. ISIS er i deres egen optik kommet tættere på at nå det mål end nogen andre. Ifølge ISIS strækker deres rige sig fra Diyala-provinsen i Irak til Aleppo i Syrien.

Erklæringen viser, hvor selvsikre ISIS føler sig, efter at de i løbet af de seneste par uger har erobret Mosul, Iraks næststørste by, i en blitzkrig og er på vej mod Bagdad. På den baggrund mener ISIS’ ledere, at de nu fortjener alle jihadgruppernes opbakning til en stat.»ISIS forsøger med alle midler at give indtrykket af en stat,« påpeger Magnus Ranstorp.

»De har nedsat shariadomstole. Etableret sociale ydelser og bagerier. De har endda indført et ISIS-pas, hvilket betyder, at mange ISIS-følgere og krigere brænder deres oprindelige pas.«

Eksperter peger på, at det er stærkt kontroversielt, at ISIS har udråbt deres leder, Abu Bakr al-Baghdadi, til at være kalif. Der har ikke været en kalif siden Det Osmanniske Riges sammenbrud, og kaliffen anses traditionelt for at være den eneste legitime efterkommer til profeten Muhammed.

I en engelsksproget video, som gruppen har udsendt i forbindelse med udråbelsen af kalifatet, truer gruppens talsmand med, at grænsen mellem Irak og Syrien »ikke er den eneste grænse, vi vil nedbryde«.

Stående oven på et grænseskilt, som gruppen har revet ned, erklærer han, at ISIS vil »nedbryde grænserne i Irak, Jordan og Libanon«, og at gruppen også vil befri Palæstina.

»Det er en stor udfordring for al-Qaeda,« siger Magnus Ranstorp.

»De vil helt sikkert forsøge at kæmpe tilbage.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.