Irans dødsmærkede dissident advarer Vesten

Trods høj alder og alvorligt skrantende helbred fortsætter Mohammad Maleki – tidligere rektor ved Teherans universitet – med at protestere over det iranske styres overgreb. Han advarer vestlige regeringer imod at tro, at præstestyret er ved at bløde op rent politisk.

Bekymringen over, at Vestens »guldfeber« i Iran ikke går hånd i hånd med krav om frihed og menneskerettigheder til den iranske befolkning, skyldes ikke mindst, at de europæiske kontrakter tilsyneladende kun indgås blandt virksomheder med bånd til det iranske styre.
Bekymringen over, at Vestens »guldfeber« i Iran ikke går hånd i hånd med krav om frihed og menneskerettigheder til den iranske befolkning, skyldes ikke mindst, at de europæiske kontrakter tilsyneladende kun indgås blandt virksomheder med bånd til det iranske styre.

Mohammad Maleki er ikke længere bange for at blive fængslet igen. For den tidligere leder af universitetet i den iranske hovedstad, Teheran University, er nu så gammel og så syg af kræft, diabetes og et svagt hjerte, at han tydeligt mærker ånden fra manden med leen.

Og som den 82-årige intellektuelle aktivist noterer, vil myndighederne næppe risikere, at han dør i deres varetægt og dermed ender som dissidenternes martyr.

»Jeg fortsætter kampen indtil døden. Som et kendt iransk digt siger: »Søg viden fra vuggen indtil din grav,« siger Mohammad Maleki på en skrattende telefonforbindelse fra Iran.

Trods høj alder og alvorligt skrantende helbred fortsætter Mohammed Maleki – tidligere rektor ved Teherans universitet – med at protestere over styrets overgreb. Desværre uden opbakning fra de vestlige regeringer, beklager han. Privatfoto
Trods høj alder og alvorligt skrantende helbred fortsætter Mohammed Maleki – tidligere rektor ved Teherans universitet – med at protestere over styrets overgreb. Desværre uden opbakning fra de vestlige regeringer, beklager han. Privatfoto

Det gamle digt er populært i den iranske befolkning, og det samme er Mohammed Malekis omskrivning: »Søg frihed fra din vugge til din grav.« Det har han selv gjort – næsten da.

Han sprang ud som politisk aktivist i 1951 under shahens regime og blev fængslet af det hemmelige politi, Savak. Og efter monarkiets fald, som han støttede, blev han dybt skuffet over udfaldet af revolutionen i 1979 snart aktiv i den fredelige protest mod det nye islamiske regime.

»Jeg begyndte kampen for frihed, da jeg var 15-16 år, og jeg har kæmpet for den både under shahens og Khomeinis regimer,« fortæller den aldrende aktivist med en hæs, svag stemme.

Fængsel og tortur

Hans modstand har i årenes løb samlet kostet Mohammed Maleki flere års fængsel, men de har ikke kuet ham, og som flere andre af Irans kritiske røster forsøger han for tiden at råbe de vestlige regeringer op.

Det skyldes en dyb bekymring over, at de vestlige regeringer i øjeblikket er så optagede af at handle med Iran, at den manglende frihed i landet kommer i anden række.

»Af frygt for, at det skal få økonomiske konsekvenser, er de vestlige regeringer tilbageholdende med at sætte menneske­rettighederne i Iran på dagsordenen. Og det er der – desværre – stadig al mulig grund til,« understreger Mohammad Maleki,

Han har som mange andre frihedshungrende iranere iagttaget, hvordan vestlige statsledere og udenrigsministre ledsaget af erhvervsdelegationer på det seneste er valfartet til Iran for at indgå handelskontrakter.

I sidste måned var det udenrigsminister Kristian Jensen (V), der var af sted med en større erhvervsdelegation, og baggrunden er, at sanktionerne over for Iran er blevet ophævet med den nyligt indgåede aftale mellem styret i Teheran og det internationale samfund om kontrol med det iranske atomprogram. Derfor står vestlige regeringer og virksomheder nu i kø for at få en bid af det lovende iranske marked.

Bekymringen over, at Vestens »guldfeber« i Iran ikke går hånd i hånd med krav om frihed og menneskerettigheder til den iranske befolkning, skyldes ikke mindst, at de europæiske kontrakter tilsyneladende kun indgås blandt virksomheder med bånd til det iranske styre.

»Bag overskrifterne om store forretningsaftaler med europæiske virksomheder står det mere og mere klart, at de eneste indgåede aftaler indtil videre er med de statsstøttede konglomerater. Det er dem, der dominerer de største industri- og forretningssektorer, og de kontrolleres tæt af pensionsfonde og investeringsselskaber med forbindelser til statslige organisationer såsom Revolutionsgarden (den magtfulde, mest religiøst dogmatiske og politisk rettroende institution i det iranske regime, red.),« skrev avisen New York Times for nylig.

Offer for kulturel revolution

Netop Revolutionsgarden og de andre af Irans mest nidkære vogtere af den islamiske republik er Mohammad Malekis værste plage­ånder. Første gang, de fængslede ham, var i 1981, hvor han kritiserede regimets beslutning om at lukke universiteterne som led i »den kulturelle revolution«. Mohammad Maleki tilbragte fem år bag tremmer under yderst barske forhold, herunder tortur.

I 2000 blev han igen arresteret sammen med en gruppe andre dissidenter og var i fængsel i et halvt år efter en anklage om »undergravende virksomhed«, og efter Irans omstridte præsidentvalg i 2009 blev Mohammad Maleki fængslet i 191 dage – og kun løsladt mod kaution – for at have støttet Irans prodemokratiske Grønne Bevægelse.

Da styret to år senere igen ville slæbe ham for retten, forsøgte Dr. Maleki – som han kaldes i Iran – at råbe omverdenen op ved at skrive et åbent brev til FNs daværende særlige menneskerettighedsrapportør i Iran og tilbyde sig som vidne.

»Jeg er en af de titusinder af iranere, hvis menneskerettigheder jævnligt er blevet undertrykt af de autoritære og despotiske herskere i den islamiske republik Iran i de seneste 32 år, og jeg har været vidne til mange forbrydelser i iranske fængsler,« hedder det blandt andet i brevet, der bærer overskriften »Jeg bevidner 32 års forbrydelser.«

Og siden er der blevet endnu flere forbrydelser at bevidne, for Mohammad Maleki kan ikke genkende det billede, der nu tegnes i Vesten af menneskerettighedsforholdene i Iran – nemlig at de har fået det bedre under den nye og efter iranske forhold mere moderate præsident, Hassan Rouhani, der blev valgt i sommeren 2013.

»Derfor protesterer jeg stadigvæk,« siger Dr. Maleki, der – når helbredet ikke forhindrer ham – fortsat kan ses på gaden i Teheran i en demonstration sammen med en lille gruppe af andre utilfredse og frihedshungrende iranere.

Indtil for nylig forsamledes de blandt andet foran det berygtede Evin-fængsel, hvor mange af de politiske fanger er indespærrede.

Men efter at sikkerhedsmyndighederne har grebet ind, har Mohammad Maleki nu udtænkt en ny kampagne:

Hver mandag går han således rundt i Teheran og indsamler skrald, og han er begyndt at få følge af andre af hovedstadens indbyggere.

»Det er en symbolsk aktion. Vi er nødt til at rense landet for alt affald,« forklarer den 82-årige dødsmærkede dissident med en slet skjult henvisning til, at Iran har brug for et helt nyt politisk system uden den islamiske republiks mange restriktioner.

Midt på formiddagen 10. februar blev Dr. Maleki arresteret af agenter fra det iranske ministerium for efterretninger og sikkerhed – lokalt kendt som MOIS. Arrestationen skete i et vejkryds, og Mohammad Maleki blev tvunget ind i en bil og kørt rundt i byen i adskillige timer, indtil intimideringen var slut. Så smed agenterne den vedholdende aktivist ud af bilen på et sted, hvor han burde kunne forstå, hvem der bestemmer i Iran.

Mohammad Maleki blev efterladt i et øde område syd for hovedstaden nær Teherans største gravplads, Behesht-e Zahra. Det er dér, Irans åndelige leder under og ti år efter revolutionen, ayatollah Ruhollah Khomeini, er begravet.

»De vil skræmme mig, men det vil ikke lykkes, og vi vil fortsætte på den ene eller anden måde. Nu har vi taget initiativ til » Fredagens teselskab«. Vi mødes i Mallat-parken i Teheran over en kop te, og det er selvfølgelig en symbolsk handling. Vi opgiver ikke kampen for frihed og demokrati,« fastslår Mohammad Maleki.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.