Iran nedtoner påstand om saudiarabisk bombe mod ambassade

Saudi-Arabien afviser at have bombet iransk ambassade i Yemen. Nu retter Iran tidligere udmelding om episoden.

Teheran: En bombe fra den saudiarabisk-ledede koalition, der bomber oprørere i Yemen, ramte alligevel ikke den iranske ambassade i Sanaa.

Det var ellers meldingen tidligere torsdag.

Sent torsdag aften retter den iranske viceudenrigsminister, Hossein Amir-Abdollahian, påstanden og siger i stedet, at en raket har ramt "nær Irans ambassade", skriver nyhedsbureauet dpa.

Konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien er meget anspændt i disse dage, og Iran påstod tidligere, at en saudiarabisk bombe "bevidst" havde ramt ambassadebygningen i Yemens hovedstad, Sanaa.

- Denne bevidste handling af Saudi-Arabien er en overtrædelse af alle internationale konventioner, som beskytter diplomatiske missioner, sagde talsmand Hossein Jaber Ansari fra det iranske udenrigsministerium til en statsejet tv-station ifølge AFP.

Saudi-Arabien benægter ifølge BBC, at en af koalitionens bomber er havnet i ambassaden, og at bombardementer slet ikke er blevet udført nær Irans diplomatiske kontor.

I en skriftlig udtalelse fra den saudiarabiske koalition, lyder det, at Irans påstand "er falsk, og at ingen operationer har fundet sted ved eller nær ambassaden".

Samtidig står der i den skriftlige udmelding, at koalitionen "kan bekræfte, at ambassadebygningen er sikker og ikke er blevet beskadiget".

BBC citerer vidner og indbyggere i Yemens hovedstad, Sanaa, for, at bomber ikke har ramt selve ambassaden, men derimod er faldet i det omkringliggende omkring.

I forlængelse af anklagerne annoncerede Iran et forbud mod import af alle varer fra Saudi-Arabien.

Dermed fortsætter krisen mellem det shiamuslimske Iran og det sunnimuslimske Saudi-Arabien, som har stået på i længere tid. Krisen eskalerede dramatisk i weekenden, da Saudi-Arabien henrettede den shiamuslimske profil Nimr Al-Nimr og 46 andre.

/ritzau/

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.