Ingen vej tilbage: Briterne har i månedsvis talt om Brexit med sig selv – nu er det alvor

Det britiske parlament har i en afgørende afstemning banet vejen for den britiske EU-udmeldelse. Loven er fortsat ikke helt på plads, men britiske parlamentarikere har med afstemningen bekræftet, at nu er der ingen vej tilbage.

Nogle briter kæmper fortsat for, at det britiske Brexit ikke finder sted. Men de britiske parlamentarikere baner vejen for, at premierminister Theresa May kan opfylde løftet om at meddele EU-udmeldelsen i marts. 
Nogle briter kæmper fortsat for, at det britiske Brexit ikke finder sted. Men de britiske parlamentarikere baner vejen for, at premierminister Theresa May kan opfylde løftet om at meddele EU-udmeldelsen i marts. 

Nu er der ingen vej tilbage for det britiske Brexit. Hvis nogen var i tvivl om, at bruddet med EU rent faktisk ville finde sted, var afstemningen onsdag aften i Underhuset et afgørende øjeblik. 498 stemte for, at regeringen kan udmelde Storbritannien af EU, mens 114 stemte imod.

Det er ventet, at premierminister Theresa May vil udløse »artikel 50« op til EU-topmødet 9.-10. marts. Det vil markere det måske mest skelsættende øjeblik for Den Europæiske Union, siden fundamentet til europæernes forening blev lagt med underskrivelsen af Rom-traktaten for næsten præcis 50 år siden, 25. marts 1957. Det er samtidig et afgørende øjeblik for briterne.

»Jeg har lige stemt tre gange i Underhuset for en særdeles betydningsfuld ting – for at give vores premierminister ret til at udløse artikel 50 og for, at Storbritannien kan indlede vejen ud ad EU,« lød det i en erklæring fra udenrigsminister Boris Johnson efter afstemningen ifølge The Daily Telegraph.

Johnson tilføjede det budskab, som han også understregede over for briterne, da han var den mest fremtrædende Brexit-røst op til EU-folkeafstemningen i juni sidste år:

»Glem ikke, at selv om vi forlader EU-traktaterne, forlader vi ikke Europa. Vi vil levere et fantastisk positivt bidrag til vores kontinent, som vi altid har gjort det og altid vil gøre det. Men vi er nu i stand til at forme en ny identitet med nye frihandelsaftaler for et globalt Storbritannien.«

Andre som den tidligere finansminister, den konservative George Osborne, erklærede, at han var dybt bekymret over de forestående forhandlinger med EU, hvor premierminister May har valgt »ikke at gøre økonomien til en prioritet i disse forhandlinger«.

May og den britiske regering har bebudet, at der i løbet af torsdagen vil blive fremlagt en såkaldt, politisk hvidbog om visionerne og ønskerne for bruddet og det fremtidige forhold til EU. En talskvinde for premierministerkontoret i Downing Street 10 siger til Berlingske, at hvidbogen vil indeholde de prioriteter, som May for nogle uger siden fremlagde i en tale om Brexit:

»Premierministeren har angivet planen i sin tale. Hvidbogen vil afspejle den plan.«

I sin tale sagde May, at kontrol med egne grænser vil have absolut topprioritet i forhandlingerne med EU. Hun erklærede også, at hun ønsker friest mulige handelsbetingelser i fremtiden mellem briterne og EUs indre marked men konstaterede, at en form for indirekte medlemskab af EUs toldunion og indre marked, som eksempelvis Norge har, ikke vil være en mulighed med den britiske prioritering af fuld kontrol med EU-immigrationen til Storbritannien.

Mays tale kom forud for en højesteretsafgørelse, hvor en finanskvinde og en frisør i en civil retssag fik medhold i, at den britiske regering skulle have parlamentets godkendelse til at udløse artikel 50 – et krav, som May og den britiske regering indædt modsatte sig gennem to retsinstanser. Nu er godkendelsen næsten på plads. Først skal lovforslaget i udvalg og igennem en tredjebehandling, og derefter skal det vedtages i Overhuset. Men britiske parlamentarikere og politiske iagttagere er enige om, at den endelige beslutning om at udløse det britiske Brexit blev taget torsdag aften.

Nu handler debatten om, hvordan bruddet skal finde sted. Paradoksalt kan valget af uafhængighed fra EU dermed betyde, at briternes fremtid i første omgang mere end nogensinde før lægger i andres hænder. Britiske politikere, meningsmagere og landets borgere over tekopper og pints har i månedsvis diskuteret Brexit-Storbritannien. Men efter udmeldelsen kan briterne ikke længere blot tale med sig selv om, hvad de har brug for af fremtidigt forhold til resten af Europa. Forude venter op til to års hårde forhandlinger med de øvrige 27 EU-medlemslande – og EU-Parlamentet – om, hvad briterne kan kræve, hvad de må og vil give, og hvad de kan få.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.