Indiens premierminister træder tilbage i 2014

Manmohan Singh, Indiens premierminister, erklærer fredag, at han vil træde tilbage ved valget senere på året og peger allerede nu på sin afløser.

INDIEN: Når inderne skal til valg i 2014, så bliver det uden den nuværende premierminister, Manmohan Singh. Han vil nemlig træde tilbage inden da, skriver nyhedsbureauet AFP.

»Om få måneders tid efter valget, vil jeg give stafetten videre til en ny premierminister,« siger 81-årige Mamohan Singh, ved en sjælden afholdt pressekonference, til AFP.

Premierministeren, der står i spidsen for Kongrespartiet, har allerede nu sin kommende afløser i tankerne. Han mener, at magten skal forblive i hænderne på Nehru-Gandhi-dynastiet, der traditionelt set har ledt Indien siden landets uafhængighed fra Storbritannien i 1947. Derfor peger han på partifællen Rahul Gandhi.

»Rahul Gandhi har enestående egenskaber. Jeg håber, at vores parti vil træffe den beslutning,« tilføjede Singh, der har siddet på magten i over ni år.

Beslutningen bliver ifølge AFP truffet den 17. januar, hvor Kongrespartiet mødes for at finde sin kandidat. Hvis Rahul Gandhi bliver premierminister, vil han således blive den fjerde generation i Gandhi-dynastiet, da hans far såvel som bedstemor og tipoldefar alle tidligere har været premierministre i Indien.

Det er dog alt andet end sikkert, at det bliver tilfældet, for ser man på de seneste meningsmålinger, er de ikke just i Kongrespartiets favør. De viser, at partiet hænger fodslæbende efter oppositionspartiet, Bharatiya Janata Party (BJP), med 64-årige Narendra Modi i spidsen.

Og det huer ikke ligefrem Manmohan Singh, der langer kraftigt ud efter Narendra Modi.

»Det vil være en katastrofe for landet, hvis Narendra Modi bliver premierminister,« siger Singh.Narendra Modi beskyldes for at have vendt det blinde øje til, da op mod 2.000 muslimer ifølge avisen The Guardian mistede livet i forbindelse med en række religiøse uroligheder, som hans politiske parti menes at have stået bag i staten Gujarat i 2002.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.