Indien rystet af ny gruppevoldtægt

Natten til lørdag blev en 29-årig kvinde angiveligt voldtaget på skift af syv mænd. Seks mænd er anholdt i sagen, der kommer kort tid efter, at en anden kvinde døde efter en gruppevoldtægt.

INDIEN: En ny gruppevoldtægt ryster Indien. Denne gang gik det ifølge Sky News ud over en 29-årig kvinde.

Fredag aften var hun på vej hjem til sine svigerforældre i en bus, da hun blev bortført af buschaufføren og konduktøren. De fragtede hende på en motorcykel til et hus i nærheden af byen Amritsar, der ligger i det nordlige Indien.

Her sluttede fem mænd sig til buschaufføren og konduktøren, og de syv mænd voldtog angiveligt kvinden på skift i løbet af natten. Lørdag morgen smed en af mændene hende af tæt ved hendes svigerforældres hus.

- Her fortalte hun sin søster om hændelsen, siger Raj Jeet Singh fra indisk politi ifølge Sky News.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvor slemt den 29-årige er kommet til skade i forbindelse med voldtægten.

Politiet har indtil videre anholdt seks mænd, og man regner med at finde den sidste formodede gerningsmand inden længe.

Det er knap en måned siden, at en anden lignende sag om gruppevoldtægt vakte harme i Indien med store demonstrationer til følge. Her blev en 23-årig kvinde i New Delhi overmandet, voldtaget, banket med jernstænger og til sidst smidt af bussen sammen med sin kæreste. Også kæresten blev gennembanket med jernstænger, og som en bestialsk afslutning på mishandlingen forsøgte bussens chauffør at køre kvinden over. Hun døde senere af sine kvæstelser. Flere af de formodede gerningsmænd fra den sag er pågrebet. Det er uklart, hvornår der afsiges dom i New Delhi-sagen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.