IMF erkender: Sparekrav har øget ledigheden i Sydeuropa

Den internationale Valutafond erkender, at hårde sparekrav har været med til at øge ledigheden i de kriseramte eurolande.

Arbejdsløse Lia Tsouvalakis mader sin datter, Angelina, i familiens lille lejlighed i Palia Kokkinia i november 2012. George og Lia Tsouvalakis kæmper dagligt med at få mad på bordet. 31-årige George, der er tømrer, plejede at tjene over 2.500 euro om måneden ved siden af sin hustrus løn fra en butik. Nu sælger han små håndlavede souvenirs, hvor han på en god måned kan tjene 400 euro.
Arbejdsløse Lia Tsouvalakis mader sin datter, Angelina, i familiens lille lejlighed i Palia Kokkinia i november 2012. George og Lia Tsouvalakis kæmper dagligt med at få mad på bordet. 31-årige George, der er tømrer, plejede at tjene over 2.500 euro om måneden ved siden af sin hustrus løn fra en butik. Nu sælger han små håndlavede souvenirs, hvor han på en god måned kan tjene 400 euro.

Konsekvenserne af de økonomiske reformer, som er blevet tvunget ned over Grækenland og andre sydeuropæiske lande har været for hårde. Det erkender to topøkonomer fra Den Internationale Valutafond (IMF) i en rapport, skriver Politiken.

Rapporten konkluderer, at IMF sammen med mange andre eksperter har begået fejl i deres prognoser af spareplanernes indvirkning på vækst og beskæftigelse.

Eksperterne har med egne ord undervurderet den stigning i arbejdsløsheden og det fald i privatforbrug og investeringer, der følger med offentlige nedskæringer og besparelser i de mest truede eurolande, skriver IMF-økonomerne Olivier Blanchard og Daniel Leigh fra IMF i rapporten ifølge avisen.

Statistikkerne viser ifølge Politiken, at både den relative fattigdom og arbejdsløsheden er steget kraftigt siden 2011 i Grækenland, Spanien og Portugal.

- IMF-økonomernes konklusioner understreger, at nedskæringerne i de mest kriseramte lande ikke må ses som en sprint, men som en maraton. Når det går for stærkt, forværrer det krisen, siger direktør for den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles, Jean Pisani-Ferry, til Politiken.

Han understreger over for avisen, at det har været nødvendigt at få styr på økonomien i et land som Grækenland, fordi renterne på statsgælden var ude af kontrol, men at det ville have været bedre at brede besparelserne i Grækenlands offentlige sektor ud over en længere periode for at undgå at slå landets økonomiske udvikling helt ihjel.

BNB

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.