»I Kina lever børnene. I USA er de døde«

Når Obama-regeringen i dag kommer med sit forslag til en våbenlov, vil kritikerne sikkert sige, at våben ikke er problemet, men derimod våbenejerne. To angreb samme dag modbeviser det.

Sådan ser et skoleangreb ud, filmet med et grynet stillkamera.

Billedet viser indgangen til en skole. Klokken 7.37 kommer en mand løbende ind i billedet. Han er iklædt en lilla sweater og svinger manisk med et eller andet i sin ene hånd. Han rammer en lille pige. Hun tumler om i sin dynejakke og med sin lyserøde rygsæk. Pigen rejser sig op igen, tager sig til ansigtet, og hun ser efter manden og løber ud af skolen, mens han løber ind.

Klokken 7.39 viser kameraet en flok små piger og drenge, som løber ud af skolen. Mange af dem ser sig tilbage, som om de frygter, at et eller andet er i hælene på dem. Klokken 7.40 ser vi manden i den lilla sweater flygte fra stedet med en flok voksne bevæbnet med stokke og koste i hælene.

Det var 14. december sidste år i Chenpeng, en landsby 500 kilometer sydvest for Shanghai.

Akkurat den samme dag en halv dag senere angreb en anden yngre mand en anden skole.

Politiet har ikke offentliggjort en video, men kendsgerningerne bærer billederne i sig selv.

Klokken 9.30 skød den unge mand sig gennem en glasdør for at komme ind på skolen. Larmen fik tre skoleledere til at komme ud på gangen. Han skød dem. Derefter gik han ind i en førsteklasse. Han skød samtlige 14 elever og de to lærere, som var der, og som en politimand senere sagde:

»Der var 14 jakker på knagerækkerne, og der var 14 lig. Han dræbte dem alle.«

Han gik ind i yderligere en førsteklasse, hvor en lærer forsøgte at gemme og skærme eleverne inde i et skab. Han dræbte seks af eleverne, og han dræbte to lærere og til sidst sig selv.

Det var 14. december sidste år i Newtown, en mindre by 80 kilometer nordøst for New York.

Uden tvivl var det tilfældigheder, som ville det, men man kunne forledes til at tro noget andet. For de to skoleangreb samme dag, i hver sit land, i hver sin verdensdel, nærmest råber på at blive kædet sammen.

Gerningsmanden i Chenpeng hed Min Yongjun, en 36-årig mand som ifølge nyhedsbureauet Xinhua var »mentalt syg«. Han var stærkt påvirket af frygten for »den mayanske dommedag«, som skulle finde sted midt i december.

Gerningsmanden i Newtown hed Adam Lanza, en 20-årig mand som led af en slags autisme og formentlig også af andre udiagnosticerede psykiske lidelser. Han frygtede ifølge flere amerikanske medier, at hans mor ville sende ham til en særskole for psykisk syge børn.

Drabsmænd udså sig en kvinde først

De angreb begge først en kvinde. Min Yongjun angreb en enlig kvinde, som boede ved siden af landsbyskolen, og han stak hende ned, og Adam Lanza angreb sin mor. Han skød hende, mens hun lå i sin seng.

Deres ofre var elever i skolens mindste klasser. Min Yongjun skar dem i ansigtet og ørerne, og Adam Lanza skød dem i ansigtet.

Men forskellene på de to angreb er i sidste ende så meget større end lighederne.

Min Yongjun var bevæbnet med en brødkniv. Adam Lanza var bevæbnet med en Bushmaster-halvautomatisk-riffel med 30 skud og to halvautomatiske pistoler, en ti-millimter-Glock og en ni-millimeter-Sig Sauer.

Begge blev de konfronteret af skoleledere og lærere. En lærer væltede Min Yongjun omkuld med en stok. Adam Lanza skød skoleinspektøren, viceinspektøren og skolepsykologen.

Min Yongjun sårede 23 børn og den ældre nabokone, ingen af dem livstruende. Adam Lanza dræbte 27: 20 børn, seks lærere og sin egen mor.

De to angreb har en vis relevans i dag. For når vicepræsident Joe Biden fremlægger sit forslag til en ny våbenkontrollov i USA, vil våbentilhængerne sikkert gentage de samme argumenter, som de har gjort siden Newtown, at problemet ikke er tilgængeligheden af rifler og pistoler, men galskaben i folks hoveder. Som den højrereligiøse leder Ted Baehr siger: »Hvis vi begrænser adgangen til skydevåben, vil voldsmænd bare gribe til knive og skallenikkeri«. Lederen af våbenlobbyen NRA har sammenlignet et våben med en kniv, og i søndags sagde et republikansk kongresmedlem, at hvis ikke potentielle gerningsmænd kan få fat i et skydevåben, vil de »bruge en hammer eller en økse eller en bil«.

Forskellen på en kniv og en riffel

Chenpeng og Newtown tager ækvivalenten ud af den ækvivalent.

Ingen skal forklejne konsekvenserne af et knivangreb. Xinhua har beskrevet, hvordan Min Yongjun snittede et øre af én eller flere elever, og at »flere af dem er alvorligt, men ikke livstruende sårede«. Min Yongjun snittede formentlig for at dræbe, men med et malplaceret ord succesraten med en kniv er så meget mindre end med en Bushmaster, en Glock og en Sig Sauer. Ifølge retsmediciner Wayne Jones i Newtown placerede Adam Lanza mellem tre og 11 kugler i alle sine ofre, og han brugte en særlig type kugler, som bliver siddende inde i ofrene, og ligene var så medtagede, at ingen af de efterladte bagefter så dem.

Adam Lanza skød for at dræbe, og han gjorde det, fordi han kunne, eller som Kina-bloggeren Wen Liu udtrykte det et par dage efter angrebene:

»Kinesiske forældre besøger deres børn på sygehuset, mens de kommer sig. Amerikanske forældre sørger over deres børn, der er tabt for evigt,« og hun citerede en amerikansk korrespondent i Bejing, som sortsygt noterede:

»Det kræver virkelig en indsats at få Kina til at tage sig godt ud. Men vi har gjort det.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.