Hvorfor er Obamas knæ midt i billedet?

Han hævder at kunne bevise, at Obama er en fupmager, som er photoshoppet ind i et berømt foto. Hans bevis? Et photoshoppet foto. Mød et stort navn i det konspiratoriske og konservative USA.

Hvad er det mon for en mørk ting, som gemmer sig der mellem Obamas bedsteforældre? Kunne det være præsidentens knæ?
Hvad er det mon for en mørk ting, som gemmer sig der mellem Obamas bedsteforældre? Kunne det være præsidentens knæ?
Jack Cashill er et stort navn i det konspiratoriske og konservative USA.

Han er manden, der til enhver tid kan skrive en bog om øjeblikkets sammensværgelsesteori om Obama, Clinton og venstreorienterede intellektuelle, og i februar i år udsendte han bogen “Deconstructing Obama,” som hævder at hive tæppet væk under den nuværende præsident.

Ifølge Cashill er Obama en biseksuel charlatan, der ikke er født i USA og ikke selv har skrevet de bøger, han hævder at have skrevet.

Men man må i givet fald håbe, at hans generelle research er bedre end hans seneste opus.

I går skrev han således på det konservative site WorldNetDaily, at han havde fundet bevis for, at et berømt foto af en ung Obama var et falsum. På billedet sidder Obama på en bænk mellem sine bedsteforældre, men Obama er photoshoppet ind i billedet, afslører Cashill nu.

- Bænken er ægte. Bedsteforældrene er ægte. Muren bag dem er ægte. Men Obama er ikke, fastslår han.

Og hvilket bevis har Jack Cashill?

Han har fundet det ægte bilede på youtube.com, skriver han, og han fremlægger det pågældende ægte billede, hvor Obama ganske rigtigt ikke sidder mellem bedsteforældrene. Han er slet ikke i billedet.

Skandale!

Eller skandale?

Den demokratiske og mediekritiske organisation Media Matters kiggede på Cashills bevis, som derefter smuldrede mellem fingrene på sagen.

For hvad er det, man kan se på Cashills såkaldt ægte foto af bedsteforældrene? Hvad er det, som er mellem bedsteforældrene på bænken?

Såmænd Barack Obamas højre knæ, som Jack Cashill eller de mennesker, der har retoucheret billedet, ikke har fået retoucheret ud af billedet.

Og dermed - killjoy - falder endnu en konspirationsteori til jorden.

Her er det originale foto:

Se Cashills video med beviserne:

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.