Hvad end du gør, så sig ikke at egyptiske kvinder er utro

Egypten har straffet et TV-show med 15 dages lukning efter, at en kommentator hævdede, at 30 procent af landets kvinder er deres mænd utro.

De egyptiske myndigheder har lukket TV-programmet »Momken« i 15 dage som straf for »uanstændige« bemærkninger om kvinder i bedste sendetid.
De egyptiske myndigheder har lukket TV-programmet »Momken« i 15 dage som straf for »uanstændige« bemærkninger om kvinder i bedste sendetid.

»De keder sig, og mens deres mænd arbejder i udlandet, er de dem utro.«

Sådan sagde den egyptiske kommentator Tamour al-Soubky for næsten to måneder siden i TV-showet »Momken« (muligt, red.), for at underbygge sin påstand om, at næsten 30 procent af Egyptens kvinder er deres mænd utro.

Det lagde næsten ingen mærke til, men for nylig, efter at hans kommentarer er blevet set og læst af millioner på sociale medier, er helvede brudt løs.

De egyptiske myndigheder har lukket TV-programmet »Momken« i 15 dage som straf for »uanstændige« bemærkninger om kvinder i bedste sendetid, og Egyptens Chamber of Media opfordrer nu til, at alle medier boykotter Tamour al-Soubky som kommentator. Organisationen vil støtte et sagsanlæg mod al-Soubky og taler med løftet pegefinger til Egyptens journalister for at undgå, at andre begår samme fejl.

»Vi opfordrer journalister og medieorganisationer til at passe på, og undgå at trække os ud i kriser, som afleder opmærksom-heden fra de centrale emner i samfundet,« siger Chamber of Media-organisationen i en pressemeddelelse.

Både den egyptiske TV-kanal og Tamour al-Soubky selv, er blevet presset til at undskylde for udsendelsen.

Al-Soubky, der administrerer en Facebook-side under titlen »En Lidende Mands Dagbog,« siger, at hans kommentarer er blevet taget ud af kontekst. En strøm af dødstrusler og heftige fordømmelser har fået ham til at undskylde.

»Jeg undskylder, hvis mine ord i TV-programmet er blevet misforstået, og jeg opfordrer alle til at se hele programmet, for så vil de forstå, at jeg ikke har formærmet eller krænket. Det er utænkeligt, at jeg vil fornærme kvinder i det sydlige Egypten, og kvinder generelt set,« siger han i en video-pressemeddelelse.

På sin Facebook-side er Tamour al-Soubky kendt for at skrive om problemstillinger, der optager ægtepar.

I TV-programmet sagde han, at det især er kvinder i det sydlige Egypten, der er utro, og begrunder det med, at kvinderne i de områder tvinges ind i arrangerede ægteskaber og ofte er ulykkeligt gift. En påstand, der udfordrer hele fundamentet i de dele af det stærkt konservative og religiøse egyptiske samfund, hvor frigjorte og selvstændige kvinder opfattes som et problem og en trussel mod samfundets værdier.

Under urolighederne i 2011, da præsident Hosni Mubarak blev væltet, foretog det egyptiske militær såkaldte »jomfrutjek« på kvindelige demonstranter. De store demonstrationer på Tahrirpladsen, der resulterede i Mubaraks fald, var også centrum for et højt antal gruppevoldtægter. I løbet af få dages protester blev fænomenet så omfattende, at unge kvinder og mænd oprettede et særligt vagtværn for at beskytte kvindelige demonstranter mod seksuelle overgreb.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.