Holocaust-svindler skal betale 130 millioner tilbage

En forfatter, der udgav en bog om sin skæbne under nazismen, blev afsløret som svindler. Hun er nu blevet dømt til at tilbagebetale et større beløb til forlaget.

Unge piger tager fotografi på Auschwitz-museet, 2014.AFP PHOTO/JANEK SKARZYNSKI
Unge piger tager fotografi på Auschwitz-museet, 2014.AFP PHOTO/JANEK SKARZYNSKI

Misha Defonesca skrev en erindringsbog om sin opvækst under nazismen. Hun beskrev i selvbiografien, at hun levede ude i skovene og overlevede blandt andet, fordi hun boede hos ulve. Hun er nu blevet dømt som en svindler og skal tilbagebetale 130 millioner kr. til forlaget. Det viste sig, at hendes historie var fri fantasi og at hun ikke var jøde og ikke udsat for forfølgelse.

Defonescas usædvanlige historie blev udgivet for 20 år siden med titlen »Misha: A Mémoire of the Holocaust Years« (udgivet på dansk som »Overlevede blandt ulve - et krigsbarns skæbne«, forlaget Møntergården 2006.)

I bogen fortæller hun, at da hun var seks år gammel blev hendes jødiske forældre taget af nazisterne. Hun flygtede derpå gennem Belgien, Tyskland og Polen for at finde sine forældre. Hun levede af tilfældigt affald, indtil hun blev adopteret af en flok ulve. Hun hævdede også, at hun havde skudt en nazistisk soldat i selvforsvar.

Bogen var i sin tid en kæmpesucces og solgte tusindvis af eksemplarer og blev lavet til en film i Frankrig. Men i 2008 blev det afsløret, at historien  var opdigtet. Forfatteren, som viste sig at hedde Monique De Wael, indrømmede blankt, at det hele var opfundet. Hun indrømmede dengang også, at hun ikke var jøde, men at hendes familie var blevet forfulgt af nazisterne og at hun derfor havde følt sig jødisk.

Monique De Wael og hendes medforfatter havde dengang fået godt 130 millioner kr. af det amerikanske forlag Mt. Ivy, men da afsløringen kom i 2008, anlagde forlaget retssag med krav om tilbagebetaling. En dommer i staten Massachusetts bestemte i sidste uge, at forfatteren skal betale pengene tilbage. Dommeren skrev i sin afgørelse, at bogen var baseret på en falsk historie, og selv om Monique De Wael hævdede, at hun under skriveprocessen selv troede, at den var rigtig, så var det rettens afgørelse, at det ikke var et formildende forhold.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.