Højreekstreme sejrer på tværs af Europa

Højreradikale kræfter stormede frem på tværs af Europa. Nynazister fra flere lande i Europaparlamentet.

Den ekstreme tyske højrefløj samles om Udo Voigt (i hvid skjorte), der blandt andet har gjort sig bemærket med valgplakaten »Giv den gas«. Foto: Odd Andersen
Den ekstreme tyske højrefløj samles om Udo Voigt (i hvid skjorte), der blandt andet har gjort sig bemærket med valgplakaten »Giv den gas«. Foto: Odd Andersen
LONDON: Europæisk politik blev rystet som sjældent set før søndag nat, da højreradikale sejrede i valg til Europaparlamentet på tværs af kontinentet og returnerede et hidtil uset antal parlamentsmedlemmer, der er direkte fjendtlige eller skeptiske over for EU i et kæmpe mistillidsvotum til Europas politiske elite.

Frankrigs Front National vandt valget med 25 procent af stemmerne, mens præsident François Hollande regeringsparti kollapsede totalt, og ifølge meningsmålinger måtte nøjes med 14 procent.

I Storbritannien fik Nigel Farages også sit lovede protestoprør mod Westminster, og omkring klokken et i nat stod han til at blive valgets vinder med omkring 29 procent af stemmerne foran de tre etablerede partier - De Konservative, Labour og Liberaldemokraterne.

Fire dage med valg på tværs af 28 lande leverede i det hele taget en række af opsigtsvækkende resultater med radikale og nationalistiske anti-EU-partier med sejre - både på den yderste højrefløj og den yderste venstrefløj .

Grækenlands Alexis Tsipras førte Syriza bevægelsen - Grækenlands svar på Enhedslisten - til en skelsættende sejr for venstrefløjen over landets to traditionelle regerende partier - de konservative Nyt Demokrati og det socialdemokratiske PASOK, der for øjeblikket danner en nødkoalition i det græske for at styre Grækenland ud af sit økonomiske morads. Men på den anden politiske fløj i Grækenland styrede nynazisterne fra Gyldent Daggry i nat mod en tredjeplads med omkring 10 procent af stemmerne, hvormed nynazisterne ganske historisk for første gang får mandater i Europaparlamentet - mindst to af Grækenlands 21 parlamentsmedlemmer. Dette sker på trods af at partiet for øjeblikket efterforskes for at være en organisation af kriminelle, og at flere af Gyldent Daggrys ledere sidder varetægtsfængslet.

I Østrig tog det ligeledes højreekstremistiske Frihedsparti en femtedel af stemmerne, og i Ungarn tog den nyfascistiske bevægelse Jobbik omkring 15 procent.

I Tyskland vandt kansler Angela Merkels kristelige demokrater (CDU) som forventet en let sejr, men EU´s mest magtfulde stat vendte også tilbage til sine første euroskeptikere i form af Alternativ for Tyskland såvel som den første nynazistiske MEP fra Hitler-kopien, National Demokratiske Parti, i henhold til tyske valganalyser.

Merkels parti tabte dog flere procentpoint, mens det tyske Socialdemokrati (SPD) gjorde betydelige fremskridt og mindskede kløften mellem de to store partier til omkring otte procentpoint.

Valget til Europaparlamentet betyder mere end nogensinde tidligere, fordi det Strasbourg baserede parlament har fået større beføjelser, hvilket betyder, at det vil få større indflydelse i forhold til EU -lovgivning i løbet af de næste fem år og også vil præge udfaldet af kampen om den mest magtfulde post i Bruxelles - den nye leder af EU-Kommissionen.

Men dens mandat til at udøve disse beføjelser fik skrammer af en lav og samlet valgdeltagelse på omkring 43 procent på tværs af Europa, hvilket rejser nye spørgsmål om parlamentets legitimitet.

Europas kristnedemokratiske blok, ledet af Merkels CDU , forventes at blive den største politiske gruppe af parlamentsmedlemmer, selv om den mister omkring 50 pladser.

De to store pro-EU-blokke kan nemt mønstre et flertal mellem dem i det 751 mand store parlament.

Så på trods af stor fremgang til de EU-skeptiske yderpartier får det ikke nødvendigvis den store betydning rent stemmemæssigt. Spørgsmålet er dog, om det proeuropæiske flertal kan og vil sidde overhørig, at der samtidig er en ny og større EU-skepsis i Europa. Marine Le Pen har sagt, at hun vil destruere EU indefra. Men trods Front National´s triumf er det fortsat uvist, om Le Pen vil være i stand til at samle partier fra nok lande til at danne en stemmeblok i det nye parlament. Dette kræver et minimum af 25 medlemmer fra mindst syv lande. En af hendes udfordringer er, at hendes største allierede, Geert Wilders og hans Frihedsparti i Holland, gjorde det mindre godt end forventet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.