Højesteret skal se på Californiens homolov

Den amerikanske delstats forbud mod homoseksuelle ægteskaber skal nu granskes af USAs højesteret.

USA: Den amerikanske højesteret vil nu kigge på Californiens forbud mod ægteskaber indgået mellem personer af det samme køn, den såkaldte »Proposition 8«. Det skriver BBC.

Højesteret vil til marts høre argumenter for og imod forbuddet, og det kan i sidste ende give rettens dommere mulighed for at afgøre, at homoseksuelle amerikanere har den samme forfatningssikrede ret til at blive gift som heteroseksuelle amerikanere.

Det skal ligeledes afgøres, om Kongressen med den såkaldte »Defense of Marriage Act« i hånden kan fratage gifte homoseksuelle de offentlige ydelser, som ellers står frit til rådighed for heteroseksuelle ægtepar.

Ægteskaber mellem homoseksuelle amerikanere er - eller bliver snart - lovlig i ni amerikanske delstater: Connecticut, Iowa, Maine, Maryland, Massachusetts, New Hampshire, New York, Vermont og Washington - samt i District of Columbia, hvor hovedstaden Washington DC hører hjemme.

Både »Proposition 8« og »Defense of Marriage Act« er tidligere blevet underkendt af mindre amerikanske retsinstanser.

Højesteretssagerne ventes at begynde til marts, mens endelige afgørelser forventes klar til juni.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.