Nyhedsanalyse

Historisk højredrejning er en fiasko for Merkel

Storsejren til partiet Alternative für Deutschland ved søndagens tyske delstatsvalg er først og fremmest et fælt nederlag til Angela Merkel. Det tyske partilandskab kan være grundlæggende forandret.

Angela Merkels tilhængere fra partiet CDU havde mere end svært ved at finde smilene frem i aftes, da de første valgprognoser tikkede ind. Foto: Bernd Weissbrod
Angela Merkels tilhængere fra partiet CDU havde mere end svært ved at finde smilene frem i aftes, da de første valgprognoser tikkede ind. Foto: Bernd Weissbrod

BERLIN: Et meteornedslag i det tyske partilandskab og en fæl streg i regningen for den tyske kansler, Angela Merkel, og hendes konservative partifæller i CDU.

Det er det umiddelbare resultat af søndagens tre valg i delstaterne Baden-Württemberg, Rheinland-Pfalz og Sachsen-Anhalt.

Valgets egentlige vinder er det højrepopulistiske Alternative für Deutschland, der nu er repræsenteret i halvdelen af Tysklands seksten landdage. Særligt i de to tyske delstater Rheinland-Pfalz og Baden-Württemberg vil Alternative für Deutschland gøre livet mere end vanskeligt for de etablerede partier.

Tilsynekomsten af et højrepopulistisk parti med reel indflydelse i halvdelen af Tysklands 16 delstater varsler – trods de etablerede partiers forsikringer om det modsatte – et regulært nybrud i tysk politik.

I skrivende stund står Alternative für Deutschland, der kræver lukkede grænser og et håndfast opgør med »asylbedragere«, til 22,8 pct. i den østtyske delstat Sachsen-Anhalt. I sydtyske Baden-Württemberg har omtrent 14,1 pct. af vælgerne stemt på Alternative für Deutschland. I vesttyske Rheinland-Pfalz er tallet 10,8.

Samtidig er CDU blevet straffet af de tyske vælgere. I alle tre delstater er CDU gået tilbage. For første gang i partiets historie er det ikke det største parti i det sædvanligvis stærkt konservative Baden-Württemberg. I stedet kan den populære ministerpræsident, Winfried Kretschmann fra de Grønne, med 32 pct. af stemmerne udbygge sit i forvejen imponerende valgresultat fra 2011. Resultatet i den sydtyske delstat er en regulær fiasko for Angela Merkels kristendemokrater.

Merkel har svigtet arven

Mest af alt bør Merkel dog bekymre sig om vælgervandringen mod højre. Det var det konservative ikon Franz Josef Strauss fra Bayern, der i sin tid udtalte, at det var tyske konservatives fremmeste opgave at spærre vejen højre om CDU og CSU. Set i det lys må Angela Merkel siges at være svimlende tæt på at have svigtet arven fra Strauss.

Alternative für Deutschland har trods fortsatte børnesygdomme i form af racistiske tilbøjeligheder i øst og uafgjorte magtkampe efter søndagens valg bevist, at partiet fremover skal tages dybt alvorligt i tysk politik, der dermed ser ud til at være forandret fra grunden. Partiets næste mål bliver indtoget i den tyske forbundsdag.

Siden højrepartiets stiftelse har de etablerede partier håbet, at det ubehagelige fænomen ville gå i sig selv. Enten som følge af interne slagsmål og politisk inkompetence. Eller som følge af de politiske konjunkturer, der imidlertid har vist sig at være langt mere uberegnelige end selv den sædvanligvis omhyggelige Merkel har kunnet forudse.

Når Alternative für Deutschland stormer frem, er det ikke blot på grund af flygtningekrisens umiddelbare udfordring af tyskernes vante dagligdag, men på grund af en lang­varigt simrende utilfredshed med den borgfred mellem socialdemokratier og kristendemokrater, der i mere end ti år har fået tysk indenrigspolitik til at ligne en konference for midaldrende forsikringsmæglere.

Merkel har fuldført den kurs, der har efterladt mange ældre konservative med en nostalgisk længsel efter Helmut Kohl, mens østtyske vælgere ser Merkel og de tyske socialdemokrater som tandløse forvaltere af en stadig mere teknokratisk socialstat.

En klar sejr til socialdemokraterne

Alternative für Deutschland skal til april vedtage et nyt partiprogram. Internt i partiet kæmper skuffede CDU-vælgere i vest med tidligere Linke-vælgere i øst om retten til at definere partiets fremtidige retning.

Skal man være markedsliberal eller socialstatsparti? Hvor går grænsen i forhold til Rusland og NATO? Kontroversielle spørgsmål, der dog ikke er relevant for delstatspolitiske opgaver. Én ting forener dog samtlige medlemmer af Tysklands yngste parti: En kolossal utilfredshed med Angela Merkels CDU og de fantasiløse tyske socialdemokrater, der i en årrække har delt magten mellem sig.

Op til søndagens valg er SPD-formand Sigmar Gabriel blevet hånet af både medier og politiske modstandere for sit forslag om socialpolitisk solidaritetspakke til trængte tyske borgere, der under flygtningekrisen har følt sig forfordelt. Både i Sachsen-Anhalt og Baden-Württemberg må de tyske socialdemokrater med bekymring konstatere, at flere vælgere har stemt på Alternative für Deutschland end på SPD.

Dog kan de tyske socialdemokrater, der tørster efter en hvilken som helst succeshistorie, glæde sig over en klar sejr til den siddende ministerpræsident, Malu Dreyer i Rheinland-Pfalz. Sejren til Dreyer, der er blandt andet er kommet i stand ved at lægge stor afstand til partiledelsen i Berlin, er samtidig et sort nederlag til CDU-kandidaten Julia Klöckner, der af mange kommentatorer er blevet udskreget til Merkels efterfølger.

Efter søndagens valg er håbet ikke længere lysegrønt for den 41-årige Klöckner, der har betalt en dyr pris ved at føre valgkamp mod Merkels flygtningepolitik. Når Merkel-loyalisterne i Berlin skal forklare CDUs tilbagegang i Sydtyskland, vil de utvivlsomt pege på Klöckner og Baden-Württemberg-kandidaten Guido Wolfs kritik af kansleren. Der er med andre ord lagt op til et CDU-slagsmål om, hvem der bærer skylden for nederlaget.

Krav om ny strategi

Vil Alternative für Deutschland få indflydelse i den kommende tid? Kun som skræmmebillede, der kan jage de etablerede partier mod højre. SPD og CDU og de Grønne vil dog fortsat rykke sammen og danne fælles front for at holde opkomlingene uden for indflydelse. Og det vil de gøre med risiko for at uddybe den allerede eksisterende kløft mellem elite og folk, som har ført til opblomstringen af Alternative für Deutschland.

Merkel har forud for delstatsvalgene forsøgt at spille cool og har manet til besindighed ved at nedtone betydningen af Alternative für Deutschlands fremgang. Den tilgang har åbenlyst ikke givet pote, og Angela Merkel er nu tvunget til at forholde sig langt mere krigerisk i forhold til den nye trussel fra højre. Ikke mindst i hendes eget parti vil der være kontante krav om nye slagplaner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.