Hillary Clinton: Folket fortjener fred

Israelerne og palæstinenserne fortjener ro efter en uge med konstante bombardementer, siger Hillary Clinton, efter der er indgået en våbenhvile.

USAs udenrigsminister, Hillary Clinton, har sammen med Egyptens udenrigsminister, Mohamed Kamel Amr, været med til at forhandle våbenhvilen på plads. Klokken 18.30 kunne de sammen præsentere den på et pressemøde i Kairo.
USAs udenrigsminister, Hillary Clinton, har sammen med Egyptens udenrigsminister, Mohamed Kamel Amr, været med til at forhandle våbenhvilen på plads. Klokken 18.30 kunne de sammen præsentere den på et pressemøde i Kairo.

Efter en uge med konstante bombardementer og op mod 160 ofre er Hamas og Israel blevet enige om at indstille angrebene fra klokken 20 dansk tid.

USAs udenrigsminister, Hillary Clinton, har sammen med Egyptens udenrigsminister, Mohamed Kamel Amr, været med til at forhandle våbenhvilen på plads. Klokken 18.30 kunne de sammen præsentere den på et pressemøde i Kairo.

- Egyptens nye regering påtager sig det ansvar og lederskab, der længe har gjort landet til en hjørnesten i forhold til at skabe fred og stabilitet i regionen, siger Hillary Clinton.

Hun beskriver aftalen og hele konflikten som et »kritisk øjeblik« for regionen.

- Folket i regionen fortjener chancen for at leve i fred, siger Clinton og blev suppleret af sin egyptiske kollega.

- Anstrengelserne har resulteret i en aftale om en våbenhvile for at genoprette roen og stoppe den blodsudgydelse, vi har set i den seneste tid, siger Mohamed Kamel Amr ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har ifølge Reuters sagt til USAs præsident, Barack Obama, at han er klar til at give våbenhvilen en chance. Men Netanyahu truer samtidig med, at Israel vil tage endnu skrappere midler i brug, hvis våbenhvilen ikke holder.

Onsdag blev endnu en blodig dag i den otte dage lange konflikt med beskydninger på kryds og tværs mellem Gaza og Israel. Palæstinensiske myndigheder oplyste således, at mindst 11 palæstinensere blev dræbt.

Det er hovedsagligt palæstinensere, der har mistet livet i konflikten. Tidligere onsdag blev det rapporteret, at omkring 140 palæstinensere er blevet dræbt som følge af de mange angreb - mere end halvdelen civile ofre. Mindst fem israelere, herunder en israelsk soldat, har mistet livet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.