Her er Europas mest eftersøgte forbrydere

»Jaguar« og formodet gerningsmand bag terrorangrebet i Paris optræder på ny hjemmeside, hvor Europol efterlyser 45 forbrydere bag alvorlige forbrydelser i Europa.

De europæiske lande går nu sammen om at efterlyse forbrydere i hele Europa. Under overskriften Europe's Most Wanted Fugitives efterlyser Europol 45 af Europas mest eftersøgte forbrydere.

Hjemmesiden www.eumostwanted.eu er netop blevet offentliggjort.

På listen findes blandt andet Salah Abdeslam, som formodes at have spillet en central rolle under terrorangrebet mod Paris, som i november kostede 130 mennesker livet.

Salah Abdeslam mistænkes også for at have ageret chauffør for de terrorister - herunder sin egen bror - som med selvmordsbomber og automatrifler åbnede ild på åben gade ud for parisiske restauranter.

Også to personer, der er mistænkte for alvorlige forbrydelser i Danmark optræder på hjemmesiden.

Den ene er sudaneseren Ahmed Numan Isaac Rahma - nok bedre kendt som »Jaguar.« Han har i 11 år været eftersøgt for mordet på den københavnske taxachauffør Torben Vagn Knudsen. Ligdele blev fundet forskellige steder, hvilket gjorde sagen usædvanligt makaber.

I 2014 havde politiet sporet ham til »et bestemt europæisk land,« men det er endnu ikke lykkedes at anholde ham.

Om Jaguar skriver EUROPOL blandt andet:

»Den eftersøgte har et særligt kendetegn. Når han smiler bredt, er hans gummer synlige. Det forventes at den eftersøgte nu bruger et falsk navn.«

Foruden Jaguar optræder også serbiske Mirzet Bronja på listen. Han er mistænkt for at smugle narkotika ind i Danmark og for at bære ulovlige våben. I marts 2012 flygtede han fra et psykiatrisk hospital i Danmark.

Den eneste kvinde på listen er en 29-årig finne, som er mistænkt for omfattende økonomisk svindel.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.