Her er den næste konge i Europa

30. april 1980 blev Willem-Alexander prins af Orange og dermed nummer to i den royale rækkefølge i Holland. Men efter præcis 33 år som kronprins i det hollandske monarki tager Willem-Alexander den 30. april 2013 det sidste skridt op. Fra den dag vil han hedde kong William IV.

Her er han - den næste konge i Europa. Willem-Alexander, der 30. april bliver til Kong William IV.
Her er han - den næste konge i Europa. Willem-Alexander, der 30. april bliver til Kong William IV.

30. april 1980 blev Willem-Alexander prins af Orange og dermed nummer to i den royale rækkefølge i Holland. Men efter præcis 33 år som kronprins i det hollandske monarki tager Willem-Alexander den 30. april 2013 det sidste skridt op. Fra den dag vil han hedde kong William IV.

I går meddelte Willem-Alexanders mor, Dronning Beatrix, at hun abdicerer fra tronen som dronning af Holland, og dermed bliver Willem-Alexander den første hollandske konge siden 1890, da hans tipoldefar, Vilhelm III, døde.

Willem-Alexander er gift med den borgerligt fødte argentiner Máxima Zorreguieta, og de har sammen døtrene Catharina-Amalia, Alexia og Ariane. Det ægteskab kom dog ikke helt problemfrit til verden, idet Willem-Alexanders kommende svigerfar var uønsket, da de blev gift i 2002. Svigerfaderen Jorge Zorreguieta, havde været minister under det argentinske militærdiktatur fra 1976-1983, og derfor bad daværende premierminister Wim Kok ham om at blive væk.

Det danske og de hollandske kongehus har tætte bånd til hinanden. Således stod Danmarks nuværende dronning, Margrethe, fadder, da Willem-Alexander blev døbt.

Samtidig deler Willem-Alexander og Frederik interessen for sport og OL. De er begge medlem af den internationale olympiske organisation IOC, hvilket også givet anledning til kritik i begge landet.

De to kommende konger ligner også hinanden i den forstand, at fart, spænding og militær træning har tiltrukket dem i højere grad end boglige studier, selvom begge dog har afsluttede universitetsstudier og andre statsretlige dannelsesforløb bag sig.

Samtidig har både Willem-Alexander og Frederik i deres ungdomsår haft visse kvaler med at affinde sig med en nøje fastlagt fremtid. I teenageårene var Willem-Alexander således ganske oprørsk, og det fik hans mor og far, dronning Beatrix og prins Claus, til at sende ham på kostskole i Wales, hvor han tog sin studentereksamen.

»Jeg havde problemer med mine forældre på det tidspunkt. Og mine forældre havde problemer med mig. Så det var bedst for os, at vi splittede op,« har han mange år senere forklaret i et TV-interview.

TV: Hollands dronning Beatrix overlader tronen til sin søn

 

45-årige Willem-Alexander er den ældste søn af dronning Beatrix og prins Claus af Holland, der har i alt tre sønner. Især skæbnen for den næstældste vil være de fleste bekendt, da Willem-Alexanders lillebror, prins Johan Friso, i februar 2012 blev ramt af en lavine under en skiferie og endte i koma - en tilstand han stadig befinder sig i og muligvis aldrig vågner op fra.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.