Her er de tre største knaster i afgørende EU-drama

Berlingskes udsendte gennemgår her de tre største knaster på EU-topmødet, før en aftale er i hus, så den britiske premierminister David Cameron kan udskrive den lovede folkeafstemning om Storbritanniens medlemskab af EU.

BRUXELLES: Det kommer til at gøre ondt på mange af de 28 EU-lande, når de torsdag og fredag skal forsøge at nå til enighed om en række reformer, som Storbritannien har krævet. EU-topmødet styres af EU-præsident, Donald Tusk, der natten til torsdag har sendt et nyt udkast til en aftaletekst, som Financial Times har fået fingre i og offentliggjort. Mens udkastet burde glæde den danske regering, er andre lande højlydt utilfredse.

Ifølge britisk presse har Cameron forberedt sig på at tage tilbage til London så snart, at en aftale er i hus. Regeringens vigtigste ministre har fået at vide, at de skal være parate til at møde frem i Camerons premierministerkontor sent fredag eller i weekenden for at få præsenteret aftalen. Med en aftale på plads forventer briterne, at EU-folkeafstemningen vil finde sted sidst i juni.

Knast 1: Indeksering af børnecheck

Forslag på bordet: Mulighed for graduering af børnecheck efter niveau for leveomkostninger, hvor børnene bor.

Bekymrede lande: Især Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, men også andre østeuropæiske lande.

Problem: De fire centraleuropæiske lande har gradvist skruet op for protesterne mod denne indeksering og har sammen stillet tre krav. De vil have muligheden begrænset til kun at gælde for Storbritannien. Det må kun omfatte fremtidige tilfælde, og indekseringen må ikke kunne gælde andre sociale ydelser i fremtiden.

Udspillet fra Tusk kommer de fire centraleuropæiske lande - kaldet Visegrád-landene - i møde på ét punkt. Det præciseres nemlig i teksten, at EU-Kommissionen ikke har til hensigt at fremsætte nye forslag om mulighed for indeksering af andet, som fx pensioner. Det er netop pensioner, som er Visegrád-landenes største bekymring, men formuleringen »ikke til hensigt« er for blød i de centraleuropæiske øjne.

Nok så vigtigt for den danske regering, så nævner udspillet intet om, at indeksering af børnecheck skal være forbeholdt Storbritannien. Den juridiske vurdering i EU-Kommissionen er, at det ikke kan lade sig gøre at begrænse til Storbritannien, da der er tale om ændring af lovgivning, som gælder for alle. Der er dermed lagt op til, at også Danmark får mulighed for at indføre en indeksering af børnechecken alt efter, hvilket land børnene bor i.

Der er heller ikke nogen opblødning i form af, at det kun skal gælde fremtidige tilflytteres børn. Storbritannien og Danmark er derfor godt tilfredse med, hvad der er på bordet, men Visegrád-landene vil ikke give op uden kamp.

Knast 2: Nødbremse på løntilskud til EU-borgere

Forslag på bordet: Nødbremse over for EU-borgeres adgang til særlige løntilskudsordninger, herunder skattefordele, i en årrække.

Bekymrede lande: Især Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, men også andre østeuropæiske lande.

Problem: Der mangler præcisering af kriterierne for, hvad der kan udløse nødbremsen, og perioden for nødbremsen skal afklares. Det er her afgørende, at den i praksis kun vil kunne gælde for Storbritannien, selv om det juridisk set ikke er muligt at formulere det som en britisk særregel, da det ville være positiv diskrimination i strid med EU-traktaten.

Nødbremsen omhandler særlige løntilskudsordninger, herunder en skatterabat, som umiddelbart kun findes i Storbritannien, og dermed er den i praksis begrænset til Storbritannien, selv om den i princippet kunne være åben for flere lande.

I udspillet understreges det, at EU-Kommissionen vurderer, at Storbritannien i den aktuelle situation allerede lever op til kriterierne, fordi EU-borgere i Storbritannien har øget presset på de britiske velfærdsydelser, så det retfærdiggør nødbremsen. Der vil blive tale om en gradvis overgang for EU-borgere, der i fremtiden kommer til Storbritannien for at arbejde, så de i begyndelsen slet ikke har adgang til løntilskuddet, men gradvist får det. Men det præcise lovforslag vil først blive fremlagt, hvis den britiske folkeafstemning ender med et »ja« til at blive i EU. Hver en formulering i teksten er derfor afgørende.

Og ikke mindst mangler der at blive sat en tidsramme for brugen af nødbremsen. Det mangler også at blive præciseret i hvor mange år ud over den første periode, at nødbremsen kan blive forlænget.

Knast 3: Beskyttelse i forhold til eurolande

Forslag på bordet: Beskyttelse mod beslutninger i eurolandene, som kan have betydning for ikke-eurolande - som fx bankunionen.

Bekymrede lande: Især Frankrig, men også Benelux-landene.

Problem: En række euro-lande frygter, at Storbritannien vil kunne bremse videreudviklingen af eurozonen. Især Frankrig kæmper imod en for stærk beskyttelse af verdens finanscentrum i London.

Hele afsnittet om hvilke myndigheder, der har ansvaret for den finansielle stabilitet, når der opstår kriser, er sat i skarpe parenteser i udspillet. Det betyder, at det er op til stats- og regeringscheferne at diskutere hvert ét ord. Helt kort vil Storbritannien ikke have, at britiske skatteborgere skal betale for problemer i euro-landene, eller at der indføres lovgivning for eurolandene, som har negativ betydning for landene uden for euroen - det kunne fx være omkring, hvordan bankunionen fungerer.

Omvendt mener Frankrig og Benelux-landene, at Londons bankverden ikke kan have helt frie tøjler, da finanssektoren i den britiske hovedstad var kraftigt medvirkende til at forværre finanskrisen. Og briterne skal i hvert fald ikke kunne bremse de tiltag, som eurolandene ønsker at tage sammen for at styrke euroens finansielle stabilitet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.