Har Elisabeta fra Rumænien ret til kontanthjælp?

En 24-årig rumænsk kvinde er havnet midt i den ophedede debat om retten til sociale ydelser i EU. Kommissionen er på vej med en vejledning.

Hver eneste dag strømmer rumænere til Berlin og resten af Tyskland i jagten på arbejde og bedre forhold, og det risikerer at sætte de velhavende EU-landes velfærdssystemer under pres. Foto: Marc Tirl
Hver eneste dag strømmer rumænere til Berlin og resten af Tyskland i jagten på arbejde og bedre forhold, og det risikerer at sætte de velhavende EU-landes velfærdssystemer under pres. Foto: Marc Tirl
BRUXELLES/BERLIN: At debatten om østeuropæiske arbejdere er højspændt blev endnu engang bekræftet, da den tyske avis Süddeutsche Zeitung i går udkom med nyheden om, at EU-Kommissionen vil lette adgangen til Tysklands sociale ydelser for såkaldte fattigdomsindvandrere uden job.

Det fik de tyske netmedier til at gløde, og det konservative CSU fra Bayern trak i krigstøjet og rettede igen kanonerne mod Bruxelles.

»Det er for mig chokerende, hvordan EU-Kommissionen dermed letsindigt torpederer de nationale sikringssystemer,« sagde den nye generalsekretær Andreas Scheuer fra CSU til nyhedsbureauet DPA.

Den velanskrevne avis har fået indsigt i en skrivelse fra Kommissionen til EU-domstolen i Luxembourg. Hvad, der præcist står, er ikke offentligt kendt, men EU-Kommissionen afviste Süddeutsche Zeitungs historie.

»EU-Kommissionen presser ikke på for, at Tyskland letter tilgangen til sociale ydelser. Tyskland er ikke forpligtet til at tilbyde social assistance til økonomisk ikke-aktive EU-borgere under de første tre måneders ophold,« fastslog Kommissionens danske talskvinde, Pia Ahrenkilde.

Grænsen på de tre måneder er central, fordi EUs regler om arbejdskraftens frie bevægelighed giver EU-borgere ret til frit at rejse til et andet EU-land i tre måneder for at søge job. Men efter de tre måneder bliver det hele meget kompliceret. I princippet skal man arbejde eller kunne forsørge sig selv for at blive, men der åbnes også for nye adgange til sociale ydelser.

»For at få sociale ydelser i et andet EU-land skal en EU-borger enten være i arbejde, et direkte familiemedlem eller have fast ophold i landet,« forklarede Pia Ahrenkilde.

Her er de tyske regler under pres. I en række tilfælde har regionale socialdomstole underkendt myndighedernes afvisning af kontanthjælp til udlændinge, der ikke har været i arbejde. Nu har domstolen i Leipzig sendt en sag til EU-domstolen i Luxembourg.

Det drejer sig om den 24-årige rumæner Elisabeta D., der kom til Tyskland i 2010 og flyttede ind hos sin søster. Hun har ikke arbejdet i Tyskland og har ringe jobudsigter.

De tyske myndigheder kunne ifølge avisen Die Welt have udvist hende efter tre måneder, men gjorde det ikke. Hun fik bevilget børnepenge, men fik nej til kontanthjælp. Nu skal domstolen tage stilling til, om hun kvalificerer sig gennem sit ophold i landet.

Det er den sag, EU-Kommissionen har kommenteret, og dermed lander Elisabeta D. midt i den hede tyske indvandringsdebat. EU-Kommissionen argumenterer nemlig ifølge Süddeutsche Zeitung overordnet med, at den generelle tyske afvisning af ikke-arbejdende er retsstridig. Hver sag skal behandles individuelt.

Når Kommissionen på mandag udsender en vejledning om arbejdskraftens frie bevægelighed og de sociale ydelser, vil den derfor blive nærlæst. En afklaring er nødvendig, siger Jon Kvist, professor ved Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet.

»En guide er en god ide, for det er et kompliceret og dynamisk område, som blandt andet på grund af mange domme er i bevægelse hele tiden,« siger han.

Ifølge forskningen er det arbejde og ikke sociale ydelser, der får EU-borgere til at flytte, og ifølge professoren er der ingen systematik i, at lande med de mest generøse velfærdsordninger oplever stor udnyttelse af tilrejsende.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.