»Han er her. Han får mig. Nu dør jeg«

Prableen Kaur overlevede massakren på Utøya ved at spille død, mens hendes venner blev skudt omkring hende. Bagefter svømmede hun væk.

Bredden ved den norske ø Utøya.
Bredden ved den norske ø Utøya.

»Nu dør jeg, men det er i orden, for jeg ved, at de andre er i sikkerhed.«

Prableen Kaur er medlem af Arbejderpartiets Ungdom, og hun var i går på sommerlejr på øen Utøya, hvor en mand klædt ud som politibetjent dræbte mindst 84 unge.

Hun var i hovedbygningen, hvor de unge havde været samlet for at høre om bombningerne i Oslo lidt efter en time efter bomberne. Her ser hun, skriver hun på sin blog, en mand komme ind.

»Jeg hørte skud. Jeg så ham skyde. Alle begyndte at løbe. Den første tanke var, hvorfor skyder politiet på os? Hvad fanden? Jeg løb ind i den lille sal. Folk løb. Skreg. Jeg var bange. Det lykkedes mig at komme ind i et af rummene bagerst i bygningen. Vi var mange, der var derinde. Vi lå på gulvet. Vi hørte flere skud.«

Her lå de unge. Blev enige om at de ikke ville åbne døren for flere, fordi de ikke vidste, om det var morderen, der kom derind. Men de beslutter sig for at forlade bygningen. Prableen Kaur var den sidste, der kom ud af vinduet.

Og mens hun hænger der i vinduesrammen tænker hun, at hun vil dø. Men at de andre er reddet. En brækker anklen i faldet. Andre er sårede. De løber ind i skoven og hun gemmer sig bag en mur.

»Jeg bad bad bad. Jeg håbede, at Gud så mig. Jeg ringede til min mor og sagde, at det ikke var sikkert, at vi så hinanden igen, men jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at klare mig. Jeg sagde flere gange, at jeg elskede hende. Jeg hørte frygten i hendes stemme. Hun græd. Det gjorde ondt. Jeg sendte en sms til far, sagde at jeg elskede ham. Jeg sendte en anden sms til et menneske, jeg er meget meget glad for. Vi havde lidt kontakt. Jeg sendte en sms til min bedste ven. Han svarede ikke.«

Prableen Kaur bliver liggende.

En mand kommer ned til dem og siger, at han er fra politiet:

»Nogen skreg til ham, at han måtte bevise det. Jeg husker ikke, hvad han sagde, men morderen begyndte at skyde. Han ladede. Skød mere. Han skød dem rundt om mig. Jeg blev liggende. Jeg tænkte ”Nu er det forbi. Han er her. Han får mig. Nu dør jeg.” Folk skreg. Jeg hørte, at andre blev skudt. Andre hoppede ud i vandet. Jeg lå der.«

Kaur bliver liggende. Spiller død.

»Jeg lå der mindst en time. Der var helt stille. Jeg drejede forsigtigt hovedet for at se om jeg kunne se nogle levende. Jeg så lig. Jeg så blod. Frygt. Jeg besluttede mig for at rejse mig. Jeg havde ligget ovenpå et lig. To lig lå på mig. Jeg havde englevagt.«

Han tager sin sweater af og svømmer væk. Først mod en luftmadras, hvor andre holder fast. Senere kommer en mand med en lille båd ud til dem. Kaster redningsveste ud og sejler dem ind til fastlandet. Båden tager vand ind. De skovler det væk.

»Vi kom ind til land. Vi fik tæpper. Tårerne pressede sig på. Jeg græd mere. En dame gav mig et knus. Det var så rart. Jeg græd højt. Jeg hulkede. En mand lånte mig sin telefon. Jeg ringede til min far. ”Jeg lever. Jeg klarede den. Jeg er i sikkerhed.”«

De chokerede unge samles på et hotel. Prableen Kaurs far og bror kommer kørende for at være sammen med hende:

»Alle talte om det samme. Hvorfor havde vi overlevet? Hvad var der sket? Jeg spurgte flere, om de havde set min bedste ven. Ingen havde set ham. Jeg blev bange. Tænkte, at det var min skyld, fordi vi ikke havde klaret at blive sammen.«

Men hun finder sin bedste ven igen. Han bliver kørt hjem. Sover en nat og vågner og skriver:

»Jeg har set mine venners lig. Flere af mine venner er savnede. Jeg er glad for at jeg kan svømme. Jeg er glad for at jeg lever. For at Gud passede på mig. Der er så mange følelser, så mange tanker. Jeg tænker på alle de pårørende. På alle jeg var mistet. På det helvede som er og var på øen. Sommerens smukkeste eventyr blev til Norges værste mareridt.«

Læs hele Praubleen Kaurs blog på .http://prableen.origo.no
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.