Håbet får endnu en chance i USA

Barack Obama har fået fire år mere i Det Hvide Hus. Men håbet er ikke længere det samme, som da han først blev valgt til præsident, som den første sorte amerikaner i historien.

Obama lagde dette billede på Twitter minuttet efter, at hans sejr var i hus.
Obama lagde dette billede på Twitter minuttet efter, at hans sejr var i hus.

Da Barack Hussein Obama blev valgt som USAs første sorte præsident i 2008, red han sammen med konen Michelle og døtrene Malia og Sasha ind i Det Hvide Hus på en bølge af håb om forandring.

Det håb fik fornyet næring, da Obama onsdag 05.15 dansk tid blev genvalgt til posten som verdens mest magtfulde mand, men »obamaniaen« er falmet i takt med, at præsidentens lokker er grånet.

De seneste fire år har sat sine spor på præsident Obama og USA. Forventningerne til den tidligere senator i staten Illinois var store, da han vandt præsidentvalget over John McCain for fire år siden. Efter mindre end et år på posten - og med få realpolitiske resultater i bagagen - blev Obama oven i købet tildelt Nobels fredspris for at skabe nye internationale visioner og for at forbedre det globale forhandlingsklima.

Men indbyggerne i det kriseramte USA krævede hurtigt flotte holdninger afløst af handlinger. Midt i den værste økonomiske krise siden børskrakket i 1929 skulle Obama regere et land, hvor arbejdsløsheden voksede og voksede, boligmarkedet kollapsede og gælden steg til svimlende højder.

Obama har forsøgt at tøjle krisen ved blandt andet at lancere en økonomisk stimuluspakke til mere end 4.000 milliarder kroner og ved at give økonomisk åndedræt til den vigtige amerikanske bilindustri.

Samtidig har han haft held til at gennemføre en sundhedsreform, der sikrer mere end 30 millioner amerikanere et sundhedsmæssigt fundament, hvis de skulle blive syge. Han har også trukket de amerikanske kamptropper ud af Irak og arbejder på at gøre det samme i Afghanistan i løbet af 2014. Kronen på værket er elimineringen af terrorlederen Osama bin Laden, som amerikanske elitesoldater slog ihjel i Pakistan i 2011.

Til gengæld har Obama, der er uddannet ved eliteuniversiteterne Columbia og Harvard, også en stribe brudte valgløfter bag sig. Guantanamofængslet på Cuba består, selv om de indsatte holdes fanget som retsløse individer, og selv om den jurauddannede Obama lovede at lukke lejren. Og trods økonomiske stimulipakker har arbejdsløsheden bidt sig fast. Når det gælder en forpligtende klimalovgivning, har Obama heller ikke leveret.

Han har i det hele taget haft det svært, siden Demokraterne mistede deres super-flertal i Kongressen i 2010. Republikanerne i Kongressen, hvor landets love vedtages, og hvor præsidentens økonomiske initiativer skal godkendes, har i høj grad modarbejdet Obama, og det har været med til at lamme den politiske proces i USA.

Samtidig har hans modstandere været med til at så tvivl om Obamas legitime status som præsident ved at påstå, at han ikke er født i USA, som landets forfatning kræver. En påstand, som Obama, der er resultatet af et forhold mellem en sort kenyansk far og en hvid amerikansk mor, har dementeret ved at fremlægge sin fødselsattest, der tydeligt viser, at han kom til verden 4. august 1961 på Hawaii.

Onde tunger har desuden flere gange sået tvivl om den kristne Obamas religiøse tilhørsforhold ved at påstå, at han er muslim – en påstand, som Obama flere gange har tilbagevist, men uden det store held. Tidligere i år viste en undersøgelse, at en tredjedel af Republikanerne mener, at Obama bekender sig til islam, og rygtet har fået yderligere næring af, at Obama har det arabiske mellemnavn Hussein efter sin kenyanske far.

I modsætning til mange af sine sorte landsmænd er Obama dog ikke opvokset under den fattigdom og racisme, som præger dele af USA. Men i 1980erne fik han syn for de forhold, som nogle af de fattigste sorte amerikanere lever under, da han arbejdede for en forening i Chicago, som forsøgte at skabe bedre vilkår i de mest hårdkogte og betændte bydele i millionbyen.

Indtrykkene fra tiden som græsrod præger stadig Obama, som gerne ser, at USA bliver bedre til at tage sig af landets svageste borgere. Han ønsker blandt andet, at de rigeste amerikanere skal betale mere i skat, og han har lovet at kæmpe for at skabe en masse arbejdspladser i løbet af de næste fire år og for at sikre en stærk amerikansk middelklasse.

Det er dog de færreste amerikanere, der har samme nærmest mirakuløse tiltro til Obama, som de havde, da han blev valgt i 2008. Under valgkampen havde Obama da også ladet sit vidtløftige valgslogan »Yes we can!« fra 2008 afløse af det mere afdæmpede slogan »Forward« - fremad.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.