Gruopvækkende detaljer fra kvinder på flugt: Man kan betale med penge eller sin krop

Kvinder på flugt bliver ofte udsat for både fysiske og seksuelle overgreb på deres vej mod en sikker fremtid. »Alle ved, at der er to måder at betale smuglerne. Med penge eller med din krop,« fortæller en 35-årig mor til tre.

Arkivfoto af flygtning, der bliver registreret i Berlin den 4. januar 2015. Kvinden på billedet har ikke noget med kvinderne i artiklen at gøre.
Arkivfoto af flygtning, der bliver registreret i Berlin den 4. januar 2015. Kvinden på billedet har ikke noget med kvinderne i artiklen at gøre.

Enlige piger og kvinder på flugt er meget udsatte for seksuelle overgreb foretaget af for eksempel de menneskesmuglere, de er afhængige af for at nå frem til Europa.

The New York Times har talt med adskillige kvindelige flygtninge i Berlin, socialrådgivere og psykologer. Alle peger på, at med tidens voldsomme flygtningestrøm, følger der en bølge af vold mod kvinder. Ifølge avisen findes der ikke statistik for, hvor mange flygtningekvinder, der er blevet udsat for vold eller seksuelle overgreb.

En af de mere 'heldige' kvinder er Esraa al-Horani, der engang var makeup-artist. På rejsen til Tyskland begyndte hun at klæde sig som mænd og holdt op med at vaske sig i håb om, at det ville afskrække mændene i hendes gruppe fra at forulempe hende.

Det lykkedes, og hun kalder sig selv for heldig:

»Jeg er kun blevet slået og bestjålet,« fortæller hun til avisen.

På centeret, hvor der er 120 flygtninge, heraf 80 mænd, sover hun med alt sit tøj på og skubber hver aften et skab hen foran døren for at kunne føle sig mere sikker. Der er nemlig ikke lås på dørene.

En anden kvinde, der slap nådigt fra flugten, er den 35-årige Samar, der ikke ønsker at opgive sit efternavn. Hun er kommet til Berlin efter at have været på flugt i 14 måneder sammen med sine tre piger på to, otte og 13 år. Før krigen arbejdede hun i det syriske Finansministerium, men bomberne tvang hende og pigerne fra deres hjem i Darayya, tæt på Damaskus.

»Jeg har ikke ladt dem ude af syne i så meget som ét minut,« fortæller hun. I stedet havde hun en aftale med en anden enlig mor om, at de to sov på skift, mens den anden holdt øje med børnene.

Men i Izmir i Tyrkiet, blev Samar bestjålet, da hun var på vej på en båd mod Grækenland. Hun havde derfor ikke mulighed for at betale menneskesmugleren. Han tilbød at tage hende og døtrene med gratis, men kun hvis hun havde sex med ham.

»Alle ved, at der er to måder at betale smuglerne. Med penge eller med din krop,« fortæller en 35-årig mor til tre.

Hun nægtede, og han blev vred og brød ind i hendes værelse. Heldigvis skræmte hendes råb ham væk, og Samar endte med at tilbringe et år i Tyrkiet for at arbejde og spare 4.000 euro (knap 30.000 kroner, red.) sammen til resten af rejsen.

»Næsten alle mænd i verden er slemme,« lyder det fra Samar.

I Berlin findes der et særligt center, der har specialiseret sig i at tage sig af kvindelige flygtninge. Her har så godt som alle 44 kvinder - fra de helt unge til de ældste over 60 år - været udsat for seksuel vold. De får hjælp i form af samtaler to gange om ugen. Centeret bliver ledet af psykoterapeuten Susanne Höhne, der fortæller om et særligt forfærdeligt tilfælde.

En 30-årig syrisk kvinde, der flygtede sammen med sin mand og deres fire børn, blev systematisk voldtaget af den bulgarske menneskesmugler - med hendes mands accept - da familien løb tør for penge til at betale smugleren.

I stedet betalte manden med sin kone, der blev udsat for overgreb næsten dagligt i tre måneder. Snart misbrugte også manden sin egen kone.

»Dét, som hendes mand fik hende til at gøre, endte med at krænke hans ære. Hun blev den skyldige part,« forklarer Höhne.

Kvinden og hendes børn har fået asyl og bor i Berlin, og har fået polittilhold mod at nærme sig sin familie. Alligevel frygter kvinden for sit liv, og manden har mindst én gang forfulgt hende.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.