Græske arbejdere strejker i to dage

Tirsdag begynder græske arbejdere en 48 timers strejke i protest mod den nye spareplan, der blev præsenteret mandag.

GRÆKENLAND: I protest mod en ny runde af nedskæringer begynder græske arbejdere tirsdag en 48 timers strejke. Ifølge fagforeninger vil den nye spareplan, som parlamentet præsenterede mandag, knuse de fattige og køre en i forvejen nødlidende økonomi fuldstændigt i sænk. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Arbejdsnedlæggelsen, som er indkaldt af Grækenlands to største fagforeninger, er den tredje store strejke i landet i to måneder mod nedskæringer og reformer, som premierminister Antonis Samaras regering forsøger at presse igennem i parlamentet.

Regeringen har brug for en parlamentarisk godkendelse af pakken, der omfatter pensionsnedskæringer for op mod en fjerdedel og indkassering af feriepenge, for at sikre, at långiverne - EU og Den Internationale Valutafond (IMF) - vil frigive de 234 milliarder kroner, som er sidste del af den hjælpepakke, der skal forhindre, at Grækenland går statsbankerot - i denne omgang.

- De skulle gå ad helvede til og videre, siger Anais Metaxopoulou, en 65-årig pensionist, ifølge Reuters.

- De burde spørge mig, hvad jeg føler, når jeg nødt til at gå i kirke for at tigge mad, tilføjer han.

Strejken er planlagt til at falde sammen med en afgørende afstemning på onsdag, hvor regeringen med et snævert flertal forventes at vinde opbakning til den nye spareplan.

I Grækenland er over en fjerdedel arbejdsløse, mens niveauet for fattigdom og selvmord er højt.

11. november skal parlamentet stemme om næste års budget.

BNB/Reuters

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.