Grækerne skyder igen i flygtningestrid

Trods dårligt vejr og EUs aftale med Tyrkiet om at bremse trafikken over Ægæerhavet er flere end 52.000 flygtninge flygtet over vandet den seneste måned. EU-partnerne skruer op for kritikken af Grækenland, men kritikken er ikke fair, fastslår den græske ambassadør i Danmark, Eleni Sourani.

Grækenlands ambassadør i Danmark, Eleni Sourani, er langtfra tilfreds med den manglende opbakning og hårde kritik fra de øvrige EU-lande, hvad angår Grækenlands håndtering af flygtningesituationen: »Før man beskylder Grækenland for ikke at leve op til sine forpligtelser, skal man undersøge, om EU har gjort, hvad det skal,« konstaterer hun. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Grækenlands ambassadør i Danmark, Eleni Sourani, er langtfra tilfreds med den manglende opbakning og hårde kritik fra de øvrige EU-lande, hvad angår Grækenlands håndtering af flygtningesituationen: »Før man beskylder Grækenland for ikke at leve op til sine forpligtelser, skal man undersøge, om EU har gjort, hvad det skal,« konstaterer hun. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Deøvrige EU-landes kritik af Grækenlands »mangelfulde grænsekontrol« er unfair og bygger på den vildfarelse, at den græske kystvagt bare kan tvinge bådflygtningene til at vende om.

Sådan lyder reaktionen fra den græske regeringefter EU-Kommissionens og EU-parternes skærpede kritik i sidste uge af Grækenlands grænsekontrol.

»Kritikken af Grækenland er unfair. Før man beskylder Grækenland for ikke at leve op til sine forpligtelser, skal man undersøge, om EU har gjort, hvad det skal,« siger den græske ambassadør i Danmark, Eleni Sourani.

Selv om det på grund af dårligt vejr er blevet langt farligere at sejle over Ægæerhavet fra Tyrkiet til de græske øer, er der alene i januar ankommet 52.055 flygtninge og migranter til Grækenland, og i sidste uge beskyldte EU-Kommissionen og flere EU-landes regeringerendnu en gang grækerne for mangelfuld identifikation og registrering af flygtninge og migranter og utilstrækkelig hjemsendelse af illegale migranter.

Men EU-landene og Kommissionen skal feje for egen dør først, fastslår grækerne, der ikke i tilstrækkelig grad mener, at de har fået den nødvendige hjælp fra EU-partnerne – blandt andet ikke nok enheder af det særlige udstyr, der bruges til at tage fingeraftryk i henhold til reglerne i det fælleseuropæiske register Eurodac.

»Vi står over for en krise uden sidestykke med flere hundredtusinde flygtninge og økonomiske migranter, der lander på vore kyster, og vi får kun meget lidt hjælp af vore partnere. Vi har bedt om 1.800 officerer fra Frontex (EUs grænseagentur, red.), og vi har modtaget 800. Vi har bedt om 100 Eurodac-maskiner og har fået 45,« understreger den græske ambassadør.

Grækenlands minister for migration, Yiannis Mouzalas, efterlyser flere patruljebåde, helt præcist 100, der skal hjælpe med den enorme kystbevogtningsopgave.

»Der er et indtryk af, at Grækenland ikke ønsker Frontex. Det er forkert og det bruges i et spil, hvor ansvaret sendes videre til andre. Grækenland ønsker mere Frontex, end Europa giver os,« fastslog den græske minister i sidste uge i en kommentar til EUs kritik.

Frontexstøtter grækerne

Der er også et andet oggrundlæggende problem med EUs kritik, understreger den græske ambassadør – nemlig at den bygger på den vildfarelse, at den græske kystvagt bare kan tvinge bådflygtningene til at vende om.

»Bevogtningen af Grækenlands landegrænser fejler ikke noget. Men sagen er, at Genève-konventionen gælder til havs. Der er en forpligtelse til at redde liv,« siger den græske ambassadør, der understreger, at det også er en pointe, som EUs eget grænseagentur, Frontex, fremfører.

Det er ulovligt at holde asylansøgere ude af græsk farvand, som talskvinden i Frontex, Ewa Moncure, fastslogefter EU-Kommissionens mavepuster til grækerne i sidste uge:

»Ifølge international ret kan enhver person, der krydser en europæisk grænse, bede om asyl. Kun de, der reddes i tyrkisk farvand, kan sendes tilbage til Tyrkiet,« som Ewa Moncure udtrykker det over for det franske nyhedsbureau AFP.

Derfor er det på høje tide, at Grækenlands EU-partnere når frem til samme erkendelse, mener ambassadør Eleni Sourani.

»Grækenland er ikke en skurk. Det er offer for en krise, som det ikke har skabt, og vi har ikke ført en politik, hvor vi bare har ladet døren stå åben og inviteret flygtningene indenfor,« siger hun.

»Denne leg med at sende sorteper videre fører ikke til noget. Europa bør konfrontere denne udfordring samlet ved at adressere de virkelige problemer. Hvis man stiller det forkerte spørgsmål, får man uundgåeligt et forkert svar, og desværre er det det, der sker nu,« fortsætter ambassadøren.

Tyrkiet leverer ikke varen

Ifølge ambassadøren er et af problemerne, at samarbejdet med Tyrkiet ikke fungerer. Tyrkiet er transitland nummer ét for verdens flygtninge med kurs mod Europa, og derfor aftalte EU og Tyrkiet i november sidste år, at tyrkerne skal dæmme op for tilstrømningen mod Europa mod at få omregnet 23 milliarder kroner og nogle indrømmelser, hvad angår de strandede forhandlinger om tyrkisk EU-medlemskab.

Men tyrkerne leverer indtil videre ikke som aftalt. Det fastslog også den tyske regering i sidste uge, og den græske ambassadør understreger, at hendes regering helt konkret opfordrer de tyrkiske myndigheder til langt mere effektivt at slå ned på menneskesmuglerne.

Ifølge Eleni Sourani er det også et problem, at Tyrkiet ikke vil tage imod illegale migranter, der skal sendes hjem – heller ikke selv om Grækenland og Tyrkiet har haft en aftale om hjemsendelse siden 2002.

»Tyrkiet har ikke implementeret aftalen. Først sidste år – efter pres fra EU – er Tyrkiet begyndt at acceptere tilbagesendelser, men antallet er ekstremt lavt,« forklarer ambassadør Eleni Sourani.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.